Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Køb af hus fra et dødsbo med 2 arvinger

Denne side er blevet vist 5247 gange

Kære nogen derude.

Vil gerne høre hvordan jeg forholder mig i forhold til at evt. at skulle købe et hus fra et dødsbo i Sverige???

Hvad er det jeg skal være opmærksom på?

Har hørt at mäkler er både sælgers og købers mand i Sverige.

Kan jeg få oplysninger om hvem den anden er som byder på en ejendom i en budrunde????

Jeg synets det er lidt svært at overskue?

Hvordan finder man ud hvor stor en grund er når mäkler ikke er sikker på hvor grundens mål er???

Hvordan sikre man sig om jorden er frikøbt eller ej?

Jeg formoder frikøbt betyder, at jord og hus er ens ejendom når hushandlen er tinglyst.


Jeg vil antage at begge arvinger i et dødsbo skal underskrive på en handel lige så vel som en sælger skal have dokumentation for at pgl. er ugift eller ikke, alså om ægtefællen skal være medunderskriver på aftalen.

Det er meget svært at overskue så ville blive meget glad om nogen kendte nogle svar på ovennævnte ??

Svar på indlægget

Hej,

Det er korrekt at en svensk mægler er både købers og sælgers mand (upartisk) - dvs. mægler i ordets oprindelige betydning. Hvis du "vinder" en budrunde, har du ret til at se en liste over de bud der er lagt og af hvem - ellers ikke.

Vedr. køb af dødsbo skal du for det første sikre dig, at der findes en hos Skatteverket registreret bouppteckning, inden du skriver under. Når den er registreret kan du være sikker på, at der ikke pludselig kan dukke andre arvinger op og gøre krav på boet (og boets ejendom).

Alle dødsbodelejere skal naturligvis skrive med under på købsdokumenterne (eller via fuldmagt).

Du bør også undersøge ejendommen og omstændighederne omkring den (planlagte vindmøller i området mv.) ekstra grundigt. Dødsboer sælges ofte med ansvarsfraskrivelse (sv: "friskrivningsklausul" eller "påföljdsfriskrivning"), dvs. du kan ikke gøre krav gældende mod boet, hvis du senere opdager fejl eller mangler ved ejendommen. Selv hvis ejendommen sælges uden ansvarsfraskrivelse, kan du ikke regne med at kunne gøre boet ansvarlig senere.

Vedr. om jorden er frikøbt, så er den altid det, hvis ejendommen har et matrikelnummer (fastighetsbeteckning), f.eks. Markaryd Torpet 2:14 - formatet er altså kommune, stednavn, nummer. Med det nummer, kan du bestille en tingbogsattest (utdrag från fastighetsregistret) og få alle relevante oplysninger om ejendommen - inkl. hvor stor grunden er, grundtegning, udstykningshistorik, ejer, pantebrev, servitutter mv. Dette har mægleren pligt til, at oplyse dig om - så bed ham om et "utdrag från fastighetsregistret".

Læs gerne min side "Om at købe et hus" ([LINKET VIRKER IKKE: SIDEN ER FLYTTET ELLER FJERNET]) for en masse nyttig og vigtig information om at købe ejendom i Sverige.



Svar på indlægget