Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Køb bil i Sverige

Køb bil i Sverige

I Sverige er prisen på en Volvo XC90 under halvdelen af prisen i Danmark. Foto: Simon Paulin/imagebank.sweden.se

Siden er publiceret / opdateret: 5. januar 2024

Stjernebesat svensk bilpark

Noget af det første, man bemærker, når man kommer til Sverige, er den flotte svenske bilpark. De biler, som vi i Danmark skal kigge langt efter på grund af de høje danske afgifter, er ganske almindelige biler i Sverige.

Biler som Volvo, BMW, Audi, Saab og Mercedes præger de svenske veje, og så er der langt ned til den 9 år gamle Volkswagen, Toyota eller Peugeot, som gennemsnitsdanskeren kører rundt i.

Billige biler i Sverige

Afgifterne på nye biler er langt lavere i Sverige end i Danmark, og det betyder lavere bilpriser.

Hvor en svensker skal af med omkring 650.000 svenske kroner (ca. 450.000 danske kroner) for en Volvo XC90, koster samme bilmodel omkring en mio. kroner i Danmark, dog afhængigt af motortype og mængden af ekstraudstyr.

Køb biler i Sverige til lave priser
Foto: www.imagebank.sweden.se © Saab

SE OGSÅ

Bilferie i Sverige: Fartgrænser, fartbøder, mobilsnak mv.

Flyt til Sverige og spar afgiften

Det er ikke tilladt at køre rundt i Danmark i en svensk indregistreret bil, hvis man har bopæl i Danmark, dog med få undtagelser. Hvis ejeren af bilen er med som passager, er det i orden at sætte sig bag rattet.

En del danskere vælger at flytte permanent til Sverige, fx når de forlader arbejdsmarkedet, og med fast bopæl i Sverige er det helt lovligt at købe en svensk indregistreret bil og køre en tur til Danmark. Mange danskere vælger at benytte deres svenske fritidshus til helårsbolig, også det er helt lovligt i Sverige.