Hätteboda Vildmarkscamping

(Annonce)

Vildmarkscampingen har en stor stabel granstammer, som I selv kan save op til brænde
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.4927
Longitude : 14.8528
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Beliggenhed

Hätteboda Vildmarkscamping ligger vest for Tingsryd i det sydlige Småland, ca. 225 km fra København og tilbyder oplevelser, som de traditionelle 5-stjernede campingpladser ikke kan.

Camping ved skov ved sø

Selve campingen består af et 80 hektar stort vildmarkslignende skov- og søområde, hvor man kan gå – eller sejle – på opdagelse. Man slår ikke bare teltet op i skoven, men benytter en af de 144 faste teltpladser (også for biler og campingvogne), som er fordelt på fire områder kaldet "Main Camp" med receptionen indrettet i en bjælkehytte, "Camp outback" med en god badestrand for børnene, "Eagle Point" for bl.a. store grupper, og "Channel Islands" med pladser lige ud til en fredfyldt kanal. Vildmarkscampingen har hverken el eller rindende vand, men alligevel fungerer tingene fint.

Aftenhygge med bål på Hätteboda Vildmarkscamping
Aftenhygge med bål på Hätteboda Vildmarkscamp


Åbningstider

Hätteboda Vildmarkscamping har åbent 1/5 - 30/9, med mulighed for også at tage mod gæster om vinteren.

Bål, bad og sauna i vildmarken

Vandet henter du op fra 80 meters dybde med en hånddreven pumpe, og varmt bad får du ved at stille en sort pose med vand ud i solen, så har du 10 liter varmt badevand senere på dagen. "Køleskabet" er graven ind i skrænten: I den moderne jordkælder er der en konstant temperatur på 8-10 grader C. Det er nok til at holde mælken og yoghurten frisk i et par dage. Hvis du om aftenen vil lave bål på en af bål-/grillpladserne, skal du selv have gang i saven og flækkeøksen. Der ligger en stor stabel granstammer på pladsen, som du selv kan save op til brænde.

Selv om der ikke er rindende vand, er toiletforholdene fine: Små træhytter med toiletter bygget ovenpå et dybt hul, hvor efterladenskaberne forsvinder ned. Hver hytte har en håndvask, hvor du selv skal pumpe vandet frem i vandhanen ved hjælp af en lille fodpumpe. Enkelt og funktionelt.

Hätteboda Vildmarkscamping

Hätteboda Vildmarkscamping


I brændefyret sauna og robåd på søen

Nede ved søen er der indrettet et par brændefyrede saunaer – eller svedehytter. Når man så har siddet og kogt i 10 minutter, kan man passende blive svalet af i søen. Her kan du også leje robåde eller kanoer til fornuftige priser (15 svenske kr. pr. time). Du tager en båd eller kano, og husker så bare at betale for antallet af timer, når du rejser. Her er flere søer med småøer, hvor man nemt kan bruge mange timer.

Hätteboda Vildmarkscamping er den sydligst beliggende vildmarkscamping i Sverige og vil appellere til mange naturelskere.

Badesøen, Hätteboda Vildmarkscamping


Priser

Telt eller telt + bil eller bil + campingvogn eller autocamper:
150 - 220 svenske kr. pr. nat.

Se alle priser på vores hjemmeside - se link herunder.

Kontakt

Hätteboda Vildmarkscamping
Tlf.: (0046) 0477 205 96
Mobil: (0046) 0727 163 663 (Marijke)
Mobil: (0046) 070 722 19 97
E-mail: hatteboda@vildmarkscamping.se
Hjemmeside: www.vildmarkscamping.se

Vejbeskrivelse til vildmarkscampingen

Fra København kører man ad vej 119 til den lille by Ryd. Herfra fortsætter man ad vej 120 til Urshult. Drej til højre i krydset i Urshult, (det kryds hvor købmanden ligger på venstre side) og kør ca. en km, hvor der er skilt til campingen.