Statarmuseet

Vis beliggenhed på kort

Arbejdede for godserne

Frem til midten af 1900-tallet arbejdede i tusindvis af jordløse svenske familier for de skånske godser. Det var på betingelser, som mindede om dem, fæstebønderne havde i Danmark. De fik deres løn (stat) udbetalt i naturalier og boede på godsets jord.

Tanken om et statarsystem opstod på godserne i midten af 1700-tallet. Ideen var, at godsernes udgift til at holde en familie ”på stat” med mad og bolig ansås for at være lille i sammenligning med det arbejde, man kunne kræve af familien. Med boliger, der blev bygget i nærheden af godserne og de store gårde, øgede jordejerne kontrollen over arbejderne, og arbejdstiden kunne effektiviseres. Med statarfamilien fulgte en permanent reproduktion af arbejdskraft (børn) til gårdens produktionsbehov.

Daglejere og roe-piger

I højsæsonen havde de store gårde desuden brug for ekstra arbejdskraft, og det var typisk ugifte kvinder og mænd som blev ansat i de arbejdskrævende perioder om foråret, sommeren og til høsten. Daglejerne boede for sig selv i stalde og barakker ofte uden køkken og hvor madlavningen blev foretaget af statarkonen eller en husholderske mod betaling. Eller de havde en ”bås” – et meget lille rum med plads til en seng – i statarfamiliens lille lejlighed. Når høsten var vel overstået, havde daglejerne i bedste fald fundet en mand eller kvinde at bo med. Rundt om i byerne samlede de øvrige sig i grupper i et desperat forsøg på at sælge deres arbejdskraft.

Fra statar til landarbejder

Statarsystemet havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet frem til 1920, hvor ca. 40.000 familier levede som statare. Men systemet var gammeldags og fastholdt folk i fattigdom. I 1945 blev statarsystemet afskaffet. Nu blev statarne landarbejdere, der havde krav på at få deres løn udbetalt i kontante penge.

Statarmuseet

Museet er indrettet i gamle statarboliger ca. 1,5 km fra Torup Slot. Her har jordløse, gifte landarbejdede (statare) boet og arbejdet i perioden 1886-1945. Når de ikke arbejdede på godset, kunne de her dyrke små jordlodder til egen avl.

Museet viser bl.a. en statarbolig anno 1928 og en landarbejderbolig fra 1952, som er resultat af den modernisering af statarboligerne, som blev påbegyndt i 1930'erne.

Museet viser skiftende udstillinger om arbejdernes vilkår og historie. Der er museumsbutik og café.

Flere billeder

Statarmuseet - Fotogalleri

Statarnes egne haver

Statarmuseet viser statarnes og husmændenes egne haver og jordstykker, som de har set ud i hhv. 1920'erne og 1950'erne. Det er der kommet nogle fine haver ud af.

Her er prydhaver med blomster, frugttræer og bærbuske samt jordstykker med forskellige grøntsager, krydderier og urter. I haverne er der plads til at sidde ned. På museet kan I også opleve gamle landracer af grise, høns og kaniner. I kan bestille kaffe med hjemmebagt brød fra museets café eller indtage jeres medbragte madpakke.

I sæsonen er der selvpluk af økologisk dyrkede kartofler, rødbeder, selleri, agurker, hvidløg, majs, løg, salat, bønner osv. Du kan også købe planter i potter til at sætte ud i din egen have.

SE OGSÅ

Flere museer i Skåne