Trinnene i glasfremstilling

Siden er publiceret / opdateret: 16. november 2016
Glasfremstilling i Småland
Foto: Hans Runesson/AB Glasriket, CC BY-ND 3.0


Et holdarbejde

Det kræver teamwork at fremstille håndlavet glas. Et enkelt vinglas kan kræve mange forskellige personers fagkundskab - fx formmagere, smeltere, glaspustere, gravører og mestre.

Blanding af råvarer

Glas består overvejende af smeltet kvartssand. Inden det smeltes, blandes sandet med fx kalk, soda, potaske (se Glastyper). Før i tiden blandede glasværkerne selv deres råvarer. I dag køber de fleste værker råvarerne i de rettet blandingsforhold.

Smeltning

Råvarerne bliver i løbet af 10-12 timer opvarmet til ca. 1.400° C i en stor beholder af ildfast materiale (svensk: en degel) inde i selve ovnen. Blandingens indhold af soda eller potaske holder smeltepunktet nede.

Blandingen varmes typisk op om natten, og når glasarbejderne møder om morgenen, sænkes temperaturen på massen til arbejdstemperaturen 1.200° C. Glas er et plastisk materiale. Man kan forme det mens det er varmt, men uden for ovnen størkner det hurtigt.

SE OGSÅ

Besøg glasbrug, studioglashytter og glasmuseer i Sydsverige

Formgivning

Blæst glas: I de manuelle glasværker bliver glasmassen formgivet ved glaspustning, m.v. Teknikken at puste glas op gennem et jernrør har været kendt siden oldtiden. Glaspusteren roterer glaspiben og puster langsomt luft ind i glasmassen. For at fremstille vinglas påmonteres en ny glasmasse, der skal blive til glassets fod. Herefter formes stilkens længde og tykkelse. Glasset formes yderligere og klippes til med en saks. Til sidst opvarmes vinglasset, inden det formes færdigt.

Massivt glas: Glas, som ikke er blæst, kaldes for massivt glas. Det formgives fx ved at blive støbt i en form, presset eller trukket ud til stænger eller tråde.

Afkøling

Efter formgivningen skal glasset køle meget langsomt. Ved en for hurtig afkøling opstår der spændinger i glasset, som kan få det til at sprække.

Slibning, gravering, ætsning, polering, maling

Efter afkølingen kan glasset bearbejdes gennem slibning, gravering, ætsning, polering eller malning.

Slibning foregår mekanisk ved hjælp af slibesten eller diamant. Også gravering er en mekanisk proces. Ætsning er en kemisk proces, som har til formål at give glasset en mat overflade. Polering kan ske både mekanisk og kemisk. Ved kemisk polering dyppes glasset i en syreopløsning. Endelig kan glasset males med farvestoffer og efterfølgende brændes i en ovn.