Alt om ferie og oplevelser Om sydsverige.dkKontaktOphavsretSøg
Sensommer i Sverige
Forside > Byer og områder i det nordlige Småland > Her
Print siden
Eksjö
Kort over sydsverige
Lokation
GPS-koordinater
Lat: 57.6637
Long: 14.9753
(WGS84: Decimal)
Eksjö
Gamla stan i Eksjö. Foto: Hasse Bengtsson
Byen med de smukke træhuse
Eksjö er en smuk provinsby med mange restaurerede træhuse fra 1500-1800-tallet. Det er en af Sveriges bedst bevarede byer med træhuse. I 1997 modtog Eksjö Europa Nostra-prisen for restaurering og bevarelse af husene.

Eksjö fik købstadsrettigheder i 1403 under Kalmarunionen (1397-1523), da den danske dronning Margrete 1. herskede over Danmark-Norge og Sverige. Eksjö blev genopbygget efter at være nedbrændt i 1568 under Den nordiske syvårskrig (1563-1570). I dag stammer de ældste huse i byen fra perioden lige efter syvårskrigen.

Gamla stan – Kvarteret nord for Stora Torget
De ældste huse finder man i området nord for kirken ved Stora Torget. Området blev udlagt til bebyggelse i 1568, og har ikke siden været hærget af brande eller ødelæggelse. I dag rummer området 56 fredede træhuse fra en periode på 400 år.

Kvarteret syd for Stora Torget
Området syd for kirken ved Stora Torget blev total raseret ved en storbrand i 1856. Året efter blev der lavet en ny byplan for området, hvor der var lagt vægt på brandsikkerhed og et sundt bymiljø. Kvarteret fik brede gader med lys og luft omkring husene. Her i det nye kvarter bosatte datidens borgerskab sig for at undslippe de små trange huse nord for Stora Torget.

Eksjö
Foto: Smålands Turism


Stora Torget
Midt mellem de to kvarterer ligger det smukke Stora Torget med det gamle rådhus - nu Stadshotellet - på venstre hånd, og kirken fra 1700-tallet på højre.

Eksjö Museum
Eksjö Museum centralt i byen har bl.a. en permanent byhistorisk udstilling.

Byvandring i juli
I juli er der guidede byvandringer, som udgår fra Eksjö Museum. Kontakt turistbureauet i Eksjö (link øverst til højre) og hør om tider og pris.

Flere seværdigheder
Blandt byens mange spændende huse er den velbevarede Aschanska gården (tidligere Pukegården), som i 1700-tallet var apotek. I en af gårdens afdelinger er der indrettet et museum, hvor man kan opleve et komplet borgerhjem fra omkring år 1900.

Overnatning i eller ved Eksjö
- Hoteller i det nordlige Småland
- Bed & Breakfast i det nordlige Småland
- Feriehuse, ødegårde og hytter i det nordlige Småland
- Bo på bondegård i det nordlige Småland
- Vandrehjem i det nordlige Småland
- Campingpladser i det nordlige Småland

Vejret i Eksjö
Se Vejret i Sverige. Kig under "Vejret i det nordlige Småland"

Afstande
Eksjö ligger
- 254 km fra Helsingborg
- 311 km fra Malmø
- 168 km fra Kalmar
- 124 km fra Oskarshamn
- 61 km fra Jönköping

Eksjö er en af de byer, der ofte bliver stavet forkert. Fx ser man stavemåder som Eksjo, Eksjø, Eksø og Ekssjö. Eller man ser Ekssjø og Eksö




Copyright © sydsverige.dk   Om sydsverige.dk    Kontakt      Ophavsret