Forsiden > Byer i Skåne > Her

Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Hässleholm

Siden er publiceret / opdateret: 27. september 2023
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.1573
Longitude : 13.7633
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Hässleholm voksede frem omkring jernbanen i 1860'erne
Hässleholm voksede frem omkring jernbanen i 1860'erne. I dag kører de gamle damp-lokomotiver kun ved festlige lejligheder. Foto: Precious People


En ung by

Hässleholm med 18.000 indbyggere er en moderne industriby, som voksede frem omkring jernbanen i 1860'erne. Her mødte jernbanen mellem Helsingborg og Kristianstad den nordgående hovedjernbane, og i 1914 var byen vokset så stor, at byen fik købstadrettigheder.

Bykernen er levende med butikker og caféer, men den er ikke så spændende rent arkitektonisk som fx Lund eller Malmø.

Hässleholm Kulturhus

Byens Kulturhus på Vattugatan 18 er et stort, moderne kulturhus for musik, teater, dans, forfatterbesøg, skiftende kunstudstillinger, konferencer, m.m. Huset er et kulturelt samlingspunkt og rummer også bibliotek. Mere info - se Links.

Overnatning i eller nær Hässleholm



Hembygdsparken

I den idylliske Hembygdsparken (Museivägen 1) ca. 500 meter øst for jernbanestationen finder man den lokale hembygdspark med 11 historiske bygninger, som ejes af Västra Göinge Hembygdsförening med samlinger af gammelt husgeråd, tekstiler, møbler mv. Tidligere tiders snedker- og skomagerværksted er genskabt, og i Hembygdamuseet kan man bl.a. se den permanente udstilling om Skånes historie fra istiden til middelalderen.

Her kan man også se Axel Ebbes statue "Snapphanen", som er skabt til minde om alle de skånske Snaphaner, som kæmpede mod Sverige under Den skånske krig (1675-1679). Se også Axel Ebbes Kunsthal i Trelleborg.

Oplevelser og seværdigheder i omegnen af Hässleholm


Snaphanebygden
Hässleholm - eller Hesselholm som byen hed under danskerne - ligger midt i snaphanebygden. Det var her i de dybe skove, at de dansksindede snaphaner kæmpede deres guerillakrig mod de svenske tropper under den skånske krig i 1600-tallet. Mange af mindesmærkerne fra den tid findes stadig. Blandt attraktioner i omegnen af Hässleholm er Hovdala Slot, syv km sydvest for Hässleholm og Tykarpsgrottan syv km sydøst for Hässleholm.

Vandreruter
Landskabet omkring Hässleholm er domineret af store skovområder: granskov i nord, og i syd artsrige løvskove med en spændende flora. Vandreruten fra nord til syd, som er en del af Skåneleden, passerer vest om byen ved Finjasjön.

Hovdala vandringscentrum
Ved Hovdala Slott udgår flere fine vandreruter heraf flere som kan vandres fra få timer til en dag


En dagstur, hvor man begynder og slutter samme sted, kan udgå fra Hovdala slot, som har fået status af "Vandringscentrum" på grund af de mange korte vandreture ved slottet, se Hovdala Vandringscentrum - vandreruter midt i Skåne.

Caféen i trækronerne
Huset i trækronerne i sydenden af Finjasjön er om sommeren fra omkring slutningen af juni til midten af august omdannet til "Trädhusets café". Fra verandaen er der smuk udsigt over Finjasjön og naturområdet ved Hovdala Slot. (Træhusets adresse: Hovdala Trädhuset 6222, Hässleholm).

Hovdala trädhus
Hovdala trädhus


Badesøer
Bjärnum ca. 10 km nord for Hässleholm: Badesøen Bjärlången med badebroer og udspringstårn. P-plads. Beliggenhed: GPS 56.2894, 13.7276 (WGS84: Decimal).

Hästveda ca. 10 km nordøst for Hässleholm: Badesøen Luhrsjön med badebroer og sandstrand hvor man kan spille volley mv. Stor P-plads. Beliggenhed: GPS 56.2708, 13.8933 (WGS84: Decimal).