Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Långasjönäs Naturreservat

Siden er publiceret / opdateret: 18. oktober 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.2436
Longitude : 14.8518
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Areal
533 hektar, heraf 463 hektar land og 70 hektar sø.
Långasjönäs Naturreservat
Foto: © sydsverige.dk


Ideelt område til vandring, langrend og fiskeri

Det over fem kvadratkilometer store Långasjönäs Naturreservat er et dejligt friluftsområde med trampestier, badesøer, gode muligheder for at fiske og - om vinteren - løbe langrend. Området er præget af granskov med indslag af eg- og bøgeskov. I den nordlige del af naturreservatet vokser især nåleskov. Den sydlige del består overvejende af løvskov, hvoraf en del er bøg.

Hvis du vil fiske, er det muligt i de populære fiskesøer Stora og Lilla Kroksjön. Kontakt turistbureauet i Karlshamn og hør nærmere om køb af fiskekort m.v., se linket til turistbureauet på siden om Karlshamn.

Her finder du Långasjönäs Naturreservat

Långasjönäs Naturreservat ligger på højre side af vej 29, ca. 10 km nord for Karlshamn. Kør fx til Asarum i den nordlige udkant af Karlshamn. Herfra er der tre km til sydspidsen af naturreservatet. Følg skiltene i Asarum.

Camping og badeplads

Ca. 300 meter uden for naturreservatets sydlige del ligger Långasjönäs campingplads med hytteby og badeplads i Långasjön. Det er samtidig endemål for en af de 11 etaper på vandreruten Blekingeleden. Vandreruten går langs med søens østlige side.

I det smukke landskab tæt ved campingpladsen ligger ruinerne af en papirfabrik (pappersbruk) fra 1700-1800-tallet. Pappersbruket var i drift frem til 1919, hvor det nedbrændte.