Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Örarevets Naturreservat

Siden er publiceret / opdateret: 31. oktober 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.4593
Longitude : 16.1282
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Areal
165 hektar, heraf 43 hektar land og 122 hektar vandområde.
Örarevets Naturreservat
Foto: © sydsverige.dk


Holme og skær ud for kysten

Örarevets Naturreservatet er en ca. to km lang landtange langs kysten og omkring 30 holme og småøer, som man kun har adgang til fra båd. Fra naturreservatet er der flot udsigt over Kalmarsund. Det er et fascinerende og flere steder råt landskab formet af vinden og bølgerne.

Vegetation

Ud over nåletræer består beplantningen mest af enebærbuske og græs. Gennem flere hundrede år har de lokale bønder sat deres kreaturer på græs i området, og det har holdt vegetationen nede og givet gode vilkår for vilde blomster som fx gul snerre og håret høgeurt.

Örarevets Naturreservat
Gennem flere hundrede år har de lokale bønder sat deres kreaturer på græs i området. Foto: © sydsverige.dk

Örarevets Naturreservat
Örarevets Naturreservat - en del af reservatet er småøer, men fra fastlandet er der adgang til en to km lang landtange langs kysten. Foto: © sydsverige.dk


Badestrand

I den nordlige del af naturreservatet - tæt ved P-pladsen - ligger en fin badestrand med badebro, toiletforhold og omklædningsrum, som man også finder ved mange svenske badesøer.

Fugleliv

De mange holme og øer er yngleplads for en lang række fuglearter bl.a.:
- dværgterne (svensk: småtärna)
- canadagås (svensk: kanadagås)
- split-terne (svensk: kentsk tärna)
- stenvender (svensk: roskarl)
- strandskade (svensk: strandskata)
- troldand (svensk: vigg)

Desuden findes en stor skarvkoloni på Svartö.

Sådan finder du Örarevets Naturreservat

Örarevets Naturreservat ligger ca. 30 km syd for Kalmar og ca. tre km øst for Söderåkra.

Uden kort og GPS kan det være svært at finde frem til området, da skiltningen flere steder er mangelfuld. Sæt GPS'en til 56.4593, 16.1282, som er koordinaterne til en stor P-plads ved kysten, hvorfra man kan gå langs vandet sydpå ind i naturreservatet.