Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Måkläppen Naturreservat

Siden er publiceret / opdateret: 28. december 2023
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 55.3671
Longitude : 12.8067
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Måkläppen
Måkläppan. Foto: skane.com © sydpol.com


En lang sandtange i bevægelse

Måkläppen Naturreservat syd for Falsterbonæsset var indtil 1990 en ø, men i dag er området vokset sammen med fastlandet via en lang sandtange og udgør dermed afslutningen på det svenske fastland mod sydvest. Måkläppens sandaflejringer ændrer hele tiden størrelse og form i takt med vind, vejr og havstrømme i området.

En skøn vandretur

En vandretur fra fx Falsterbo fyr og ud til den bagerste revle - ca. fire km hver vej - er en dejlig oplevelse med masser af hav, høj himmel og gode muligheder for undervejs at opleve fugleliv og såvel spættet sæl som gråsæler. Vinden kan være kraftig, så husk vindtæt og varmt tøj.

Adgang fra november til udgangen af januar

Det meste af året er Måkläppen overladt til svømmefugle, vadefugle og sæler, der lever og yngler i området i rigt mål. For at beskytte dyrelivet er der kun adgang til Måkläppen fra 1. november til 31. januar, dog ikke for hunde.

Måkläppen
Der er kun adgang til Måkläppen fra 1. november til 31. januar. Foto: Susanne Nilsson, CC BY-SA 2.0



Falsterbo fyr

Hvis du er fugleinteresseret, kan du også besøge Falsterbonæssets sydlige odde ”Nabben”. Her ligger Falsterbo Fuglestation og Falsterbo Fyr fra 1795. Fyret er taget ud af drift og er i dag kun forsynet med en svag pære.

Fugletrækket om efteråret

Kysten ved Falsterbo er næsten berømt for de mange fugletræk om efteråret. De fleste fugle bryder op fra slutningen af august til slutningen af oktober. I den periode kan man opleve i tusindvis af fugle, der passerer hen over sydspidsen af Falsterbonæsset, eller som hviler ud her, inden rejsen fortsætter sydover.

Hvert år flyver omkring 500 millioner fugle hen over Sydsverige på deres træk ned gennem Europa. Fuglene foretrækker at flyve over land og langs kysterne, hvorved de passerer Falsterbo inden rejsen fortsætter ud over Østersøen. Man skal være tidligt oppe for at opleve de store fugletræk, da mange arter begynder at trække, så snart det lysner. Men som regel kan man opleve trækkende fugle hele dagen. Hvert efterår flyver omkring to millioner fugle fra Falsterbohalvøen, heriblandt spurvehøg, bogfinker og stære, og det tiltrækker hvert år mange fugleinteresserede besøgende.

Fugletårne i Sydsverige som GPX-fil

Få vist fugletårne i Sydsverige på din mobiltelefon

I vores webshop kan du købe et digitalt kort med fugletårne i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle Fugletårne.


Naturreservater, nationalparker og kulturreservater i Sydsverige som GPX-fil

Få vist alle nationalparker, naturreservater og kulturreservater i Sydsverige på din mobiltelefon

I vores webshop kan du købe et digitalt kort med alle nationalparker, naturreservater og kulturreservater i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle naturområderne.


Beliggenhed

Fra Malmø er der ca. 28 km ned til Falsterbo.

SE OGSÅ

Gratis fugleguidning: Oplev fugletrækket over Falsterbo i august-oktober