Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Österlens museum i Simrishamn

Siden er publiceret / opdateret: 1. februar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2024:

Ons-fre: 12-17.
Lør (som ikke er helligdag): 10-14.

Udvidede åbningstider fra midten af juni til starten af september.
Helligdage: Se museets eget website.
AdresseAdresse Adresse
Österlens museum
Storgatan 24
272 31 Simrishamn
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 55.5564
Longitude : 14.3478
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Fra udstillingen Särken först - om kläder och människor på Österlen
Fra den tidligere udstilling "Särken först - om kläder och människor på Österlen. "Foto: © sydsverige.dk


Fra oldtid til almuekultur

Österlens museum er indrettet i det gamle tre etagers kornmagasin ”Hafreborg” midt i Simrishamn og viser skiftende historiske udstillinger, der ofte kombineres med byvandringer, vandringer i kulturlandskabet, forelæsninger, mv. I løbet af sæsonen arrangerer Österlens museum bl.a. foredrag og temaværksteder for både børn og voksne. Se museets eget website under Links for aktuelle udstillinger og arrangementer.

Fra udstillingen Särken först - om kläder och människor på Österlen
Knytning er et håndarbejde, som har været brugt i århundreder i Österlen. Fra den tidligere udstilling "Särken först - om kläder och människor på Österlen". Foto: © sydsverige.dk


Permanente udstillinger

Blandt Österlens museums permanente udstillinger er bl.a.:

  • "Simrishamn 900 år": Byens udvikling fra 1100-tallet til 1900-tallet skildret gennem fiskeri og søfart, kirke og magt, krig og katastrofer, handel og købmænd, håndværk og industri, turisme mv.
  • "Spåren av vår forntid": Udstillingen viser genstande fra museets samlinger fra Österlens oldtid.
  • "Skörda regnvatten" (høst regnvandet). Installation i museets have som viser, hvordan regnvand kan opsamles, opbevares og anvendes til at skabe bæredygtige haver.
Österlens museum rummer også en fin museumsbutik med souvenirs, bøger, smykker m.m.

SE OGSÅ

Flere seværdigheder i Simrishamn

Lokal malerkunst på Österlens museum
Museet viser skiftende udstillinger. Foto: © sydsverige.dk


Linné-inspireret have

I 1749 besøgte Carl von Linné Simrishamn under sin skånske rejse. På Österlens museum er der opført en Linné-inspireret have. Haven viser nogle af de planter, buske og træer, som Linné beskrev, da han besøgte det sydøstlige Skåne.