Fiske i Finjasjön

Siden er publiceret / opdateret: 3. november 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.1338
Longitude : 13.7018
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Sportsfiskeri i Finjasjön
Foto: Henrik Trygg/imagebank.sweden.se


Fakta om søen

Finjasjön få km syd for Hässleholm er omgivet af en blanding af bebyggelse, skov og marker. Søens areal er 11 kvadratkilometer og den har en gennemsnitlig dybde på tre meter og en maxdybde på 12 meter. Der er meget vegetation langs søen, så man kan kun fiske fra båd.

Fiskearter

I Finjasjön kan du fange aborre, brasen, gedde, skalle, sandart, suder og flire. Om foråret og forsommeren er der gode muligheder for at fange aborrer og gedder.

Søen er kendt som en af de bedste sandartsøer, og de største sandarter fanget i Finjasjön vejede knap 10 kg. I mange år har Finjasjön været plaget af algevækst, da der i årtier er blev udledt for mange næringsstoffer til søen, men et systematisk arbejde med at fange suder, skaller og brasen i søen har båret frugt, så sigtbarheden i søen er blevet højere.

Skaller æder dyreplankton, som lever af alger. Og brasen lever efter føde i bunden af søen, hvorved de hvirvler aflejret fosfor op, som får algerne til at gro. Ved at fjerne de fleste skaller og brasen fra søen ved hjælp af net har man forringet levevilkårene for algerne. Hässleholms Kommune fortsætter arbejdet med at nedbringe algeforekomsten i søen.

Inden du tager på fisketur til Finjasjön, bør du tjekke mulighederne for at fiske i søen - kontakt Finjasjöns Fiskevårdsförening, se under Links.

SE OGSÅ

- Søen Åsnen med en fin bestand af gedde og sandart
- Vittsjön, kendt for sit gode karpefiskeri

Fiskemetoder

Flue, spinder, medefiskeri og isfiskeri.

Båd og bådramper

Det er tilladt at benytte egen båd. Man kan sætte båden i vandet ved Tormestorps båtklubb (har også bådudlejning), Finja Båtförenings havn ved Finja og i Mjölkalånga på venstre side af søen.

Fiskekort

Der kræves fiskekort. Pris 60 SEK pr. dag. Du kan købe fiskekortet i en række lokale butikker m.m. bl.a. hos:
- Sportfiskebolaget i Hässleholm
- Turistbyrån i Hässleholm
- Ivars kiosk Tyringe

SE OGSÅ

Geddefiskeri i de sydsvenske søer