Lystfiskeri i Vittsjön

Siden er publiceret / opdateret: 6. november 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.3446
Longitude : 13.6718
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Karpe fanget i Vittsjön
Thomas Nilsson med karpe på 13,9 kg fanget i Vittsjön.


Kendt for sine store karper

Vittsjön ca. 20 km nord for Hässleholm har i mange år været kendt for sit gode karpefiskeri. De største karper fanget i søen vejer lidt over 14 kg. Der har været karper i søen i årtier og de bliver hele tiden større, for alle fangede karper (og ørreder) skal sættes ud igen. Desuden er der gode muligheder for at fange sandart op til ca. syv kg, gedder over 10 kg, aborre, knude, skalle, brasen og ål. Fiskeriet i søen er underlagt fiskeforeningen Vittsjö nya fvo, og alle kan købe fiskekort for en dag eller længere tid.

Fiskemetoder

Flue, spinder og medefiskeri.
Bemærk at det ikke er tilladt af fiske fra bredden og badebroer i perioden juni-august, læs alle fiskereglerne på Vittsjö nya fvo's hjemmeside, se under Links.


Kortet viser fiskepladser lidt væk fra byen Vittsjö, hvor man som regel godt kan ligge / overnatte i telt nogle nætter uden problemer. Ifølge allemandsretten må I gerne slå teltet op i naturen. Zoom ind på kortet og skift evt. til satellit-visning (Sat).



Båd

Det er tilladt at benytte egen båd. Vittsjö Camping udlejer både.

Fiskekort

Der kræves fiskekort. Det kan bl.a. købes på turistbureauet i Vittsjö, på Vittsjö Camping eller hos lokale handlende, læs mere om fiskekort - se under Links. Kortet gælder til fem forskellige søer i området. Medefiskeri (med fx orm) er gratis for børn til og med 15 år.

Overnatning nær Vittsjön



SE OGSÅ

- Søen Åsnen med en fin bestand af gedde og sandart
- Geddefiskeri i de sydsvenske søer