Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Dagshög

Dagshög syd for Torekov

Foto: Johan Hamringe, Båstad kommun.

Siden er publiceret / opdateret: 3. april 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.3984
Longitude : 12.629
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Et gammelt kulturlandskab

Kyststrækningen syd for Torekov er fyldt med levn fra oldtiden. Gravhøje, stenrøser og spor efter bopladser vidner om, at her har boet mennesker i årtusinder. Kysten er domineret af strandenge og lyngområder og har i bronze- og jernalderen sikkert været græsningsområde for kreaturer. På hele Bjärehalvön findes mere end tusind gravhøje.

Dagshög - en imponerende gravhøj fra bronzealderen

Et par hundrede meter fra kysten, midt i det flade landskab, ligger Skånes imponerende gravhøj Dagshög fra bronzealderen. Den 3.000 år gamle gravhøj er med sine 4,5 meter i højden og 42 meter i diameter et flot syn fra såvel land som fra havet.

Ved Dagshög på Bjärehalvøen
Kysten ved Dagshög. Foto: © Jane Lindbladh


Det er en betydningsfuld person, som er begravet her, men ikke nødvendigvis en stormand. Ved udgravning af store bronzealderhøje har det vist sig, at de ofte indeholder rigt udrustede kvindegrave – noget som tyder på, at kvinderne har haft en fremtrædende position i datidens samfund.

Sådan finder du Dagshög

Dagshög ligger ca. tre km syd for Torekov i det nordvestlige hjørne af Skåne. Fra Båstad følger man vej 115 til Torekov. Lige efter Torekov Kirke drejer man til venstre mod Västra Karup. Efter ca. 1,5 km - sving til højre mod Dagshög.
Vandreruten Skåneleden fra kyst til kyst passerer forbi højen.

SE OGSÅ

Flere oldtidsminder i Skåne

Sagnet om Dagshög

Ifølge sagnet er Dagshög en krigergrav. I vikingetiden lå den skånske Kong Dag i strid med kongen over Uppsala. Her ved Dagshög mødtes Kong Dag og hans mænd Uppsalakongens styrker. Den skånske konge faldt, og sammen med sine faldne soldater blev han begravet i Dagshög, som blev opkaldt efter ham.

Vilde blomster

Man kan gå op på gravhøjen og nyde udsigten over landskabet, eller man kan nyde de mange vilde blomster på og omkring gravhøjen.