Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Haväng og Vitemölla

Verkaåns udløb i havet ved Haväng

Verkeåns udløb i havet ved Haväng. Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 7. november 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Havängsvägen
277 37 Kivik
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 55.72448
Longitude : 14.19209
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
GPS-koordinater til P-pladsen ved Haväng med det kendte STF vandrehjem Haväng (eller Skepparsgården) ved Verkeåns udløb i havet.

Smuk kyst med fine sandstrande

Kysten mellem Haväng og Vitemölla i Østskåne er absolut et besøg værd. Her er lange, fine sandstrande med vegetation ned til stranden flere steder. Bag kysten breder et imponerende, fladt, kalkholdigt hedelandskab sig, som er levested for mange sjældne planter, bl.a. Sand-Nellike. Hele kysten er en del af det 115 hektar stor naturreservat Haväng och Vitemölla Strandbackar med et spændende dyre- og planteliv.

Kør til Vitemölla og følg vandreruten Skåneleden langs kysten nordpå, eller kør til Haväng med det kendte STF vandrehjem Haväng (eller Skepparsgården) ved Verkeåns udløb. Vandrehjemmet er en firelænget gård fra 1700-tallet. Fra Skepparsgården kan man vandre opstrøms mindst 15 km ad Vandreruten Österlenleden, som er en del af Skåneleden. Find kort over området under "Links".

Turistvideo om Hävang. Varighed 1:04 min. Fra YouTube

Haväng
Foto: Anette Åberg


Haväng Utemuseum

En snoet grusvej sydøst for vandrehjemmet fører ud til Haväng Utemuseum, en udendørs udstilling om områdets natur og kulturhistorie. Området har en lang historie, og her er spor af menneskers aktiviteter gennem årtusinder.

Skibssætningen Havängsdösen

Besøg også skibssætningen Havängsdösen tæt på kysten nord for Haväng. Skibssætningen, der blev opført i den yngre stenalder ca. 2500 fvt., var ukendt indtil 1843, hvor en kraftig storm blæste sandet væk, der havde dækket den i århundreder.

Lidt mod syd ved Vitemölla ligger det smukke Vitemölla badhotell fra 1913. Et klassisk badehotel med smukke værelser og havudsigt.

Overnatning nær Haväng og Vitemölla