Forsiden > Her

Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Astrid Lindgren

Siden er publiceret / opdateret: 25. januar 2024
Fakta
Født 14. november 1907 i Vimmerby.

Død 28. januar 2002 i sit hjem i Stockholm.

Har skrevet omkring 125 bøger, billedbøger, lystspil m.v.

Er oversat til over 100 sprog.

Astrid Lindgrens far: Samuel August Ericsson (1875-1969).

Mor: Hanna Jonsson (1879-1961).

Søskende: Gunnar, Stina og Ingegerd.

I 1931 gift med Sture Lindgren (1898-1952).

Astrid Lindgrens børn:
Lars (1926-1986).
Karin (f. 1934).
Astrid Lindgren (1907 - 2002)
Foto: Jacob Forsell, CC BY 3.0
Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 - 2002) er en af de forfattere i verden, der har formået at tale direkte til børn og beskrive barndommen, der hvor legen og fantasien regerer.

Barndommen på gården Näs i Vimmerby

Astrid Lindgren (født Astrid Anna Emilia Ericsson) voksede op på gården Näs i udkanten af Vimmerby i Småland som barn af præstegårdsforvalter Samuel August Ericsson og hans hustru Hanna Jonsson. Näs havde været præstegård siden 1400-tallet, men hendes far var bonde.

Barndommen på præstegården var lykkelig med de tre søskende Gunnar, Ingegerd, Stina og forældrene, som holdt meget af hinanden. På Näs fik børnene og deres legekammerater frihed og tryghed i overflod, og her levede de et lykkeligt Bullerby-liv. Det var her, at Astrid Lindgren klatrede i sodavandstræet og legede i snedkerboden, det var her hun hoppede i hø og lyttede, når de voksne fortalte historier - det var her, at hendes forfatterskab tag sin begyndelse.

Børnenes frihed på Näs bestod i, at de voksne havde så meget, de skulle lave, at de ikke kunne holde øje med børnenes til tider vilde lege. "Vi legede og legede og legede, så det var underligt, at vi ikke legede os ihjel", har Astrid Lindgren sagt om sin barndom. Trygheden bestod i at være omgivet af voksne: mor, far, karle og tjenestepiger. Der var altid nogen i nærheden.

Se også

- Eventyrparken Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby
- Katthult: Her blev filmene om Emil optaget

Astrid Lindgrens produktion er enorm - hun nåede at skrive omkring 125 bøger m.v.
Astrid Lindgren skrev
omkring 125 bøger m.v.
Her bogen "Alla vi barn i
Bullerbyn", Rabén &
Sjögren Bokförlag.

De svære ungdomsår

Som ganske ung begyndte Astrid Lindgren at arbejde som korrekturlæser på Wimmerby Tidning, og som 18-årig blev hun gravid med avisens chefredaktør. Han ville giftes - det ville hun ikke, og hun rejste til København og fødte sønnen Lars i 1926. På det tidspunkt var Rigshospitalet i København det eneste sygehus i Skandinavien, hvor kvinder kunne føde uden at skulle orientere myndighederne om, hvem der var far til barnet. Da hun hverken havde bolig eller fast arbejde, måtte hun overlade sønnen til en plejefamilie i København.

Forfatterskabet

Siden rejste hun til Stockholm, hvor hun uddannede sig til sekretær, arbejdede på et kontor og rejste til København, så ofte hun kunne for at se sønnen. I Stockholm blev hun i 1931 gift med sin kontorchef Sture Lindgren (1898-1952) i Motormännens Riksförbund, hvor hun arbejdede. Senere hentede hun sønnen Lars (Lasse) hjem og fik datteren Karin (f. 1934).

Og børnene ville have, at deres mor skulle fortælle historier for dem… Det blev starten på Astrid Lindgrens forfatterskab.

Det hele begyndte med historierne om Pippi

Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun sin mor om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om?”, spurgte hun. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe.

Astrid Lindgren på trappen til Näs
Astrid Lindgren på trappen til
barndomshjemmet Näs i Vimmerby.
Foto: Vimmerby bildarkiv
Astrid Lindgren spurgte ikke datteren om, hvem Pippi Langstrømpevar, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Historierne måtte hun fortælle datteren igen og igen gennem flere år. Det var først senere, at de blev skrevet ned. Astrid Lindgren var faldet på en isglat vej og måtte tilbringe noget tid i sengen. Det gav hende tid til at skrive sine historier om Pippi ned, så hun kunne give dem i fødselsdagsgave til datteren. En kopi af manuskriptet blev sendt til Bonniers förlag, men det blev ikke antaget.

I mellemtiden havde hun skrevet romanen "Britt-Marie lättar sitt hjärta", som hun sendte til Rabén & Sjögrens förlag. Bogen vandt i 1944 andenpræmien i forlagets konkurrence om pigebøger, og året efter, i 1945, vandt Astrid Lindgrens manuskript "Pippi Långstrump" førstepræmien i forlagets konkurrence om børnebøger. Historien om Pippi blev en succes, og Astrid Lindgren fik sit gennembrud som forfatter. Senere fik hun en deltidsansættelse som forlagsredaktør på forlaget med ansvar for børnebøger. Her arbejdede hun, til hun gik på pension i 1970.

Omslagsbillede til bogen Pippi Långstrump fra 1945
Omslagsbillede til bogen
Pippi Långstrump fra
1945. © Ingrid Vang
Nyman / Saltkråkan AB.
Foto: CC BY-ND 3.0

Se også

Vimmerby, byen med Astrid Lindgrens barndomshjem

Bøgerne

Astrid Lindgrens produktion er enorm. I løbet af et halvt århundrede skrev hun sammenlagt ca. 34 børnebøger og 41 billedbøger foruden noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til over 100 sprog og dialekter bl.a. zulu, mongolsk og thai. Det er dog ikke alle bøgerne, der er oversat. Desuden er mange af bøgerne filmatiseret. På verdensplan er der udgivet omkring 165 millioner bøger af Astrid Lindgren.

Blandt hendes mest populære bøger er
- Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945).
- Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946).
- Mesterdetektiven Blomkvist (Mästerdetektiven Blomkvist, 1946).
- Kalle Blomkvist lever farligt (Mästerdetektiven Blomkvist lever farligt, 1951).
- Mio, min Mio, 1954
- Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955).
- Rasmus på farten (Rasmus på luffen, 1956).
- Jonas og Lotte og jeg (Barnen på Bråkmakargatan, 1958)
- Grynet (Madicken, 1960)
- Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963).
- Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973).
- Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).