Forsiden > Her

Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Astrid Lindgren

Fakta
Født 14. november 1907 i Vimmerby.

Død 28. januar 2002 i sit hjem i Stockholm.

Har skrevet omkring 125 bøger, billedbøger, lystspil m.v.

Er oversat til ca. 90 sprog.

Astrid Lindgrens far: Samuel August Ericsson (1875-1969).

Astrid Lindgrens mor: Hanna Jonsson (1879-1961).

Søskende: Gunnar, Stina og Ingegerd.

I 1931 gift med Sture Lindgren (1898-1952).

Astrid Lindgrens børn:
Lars (1926-1986).
Karin (f. 1934).
Astrid Lindgren (1907 - 2002)
Astrid Lindgren. Foto: Jacob Forsell, CC BY 3.0
Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 - 2002) er en af de forfattere i verden, der har formået at tale direkte til børn og beskrive barndommen, der hvor legen og fantasien regerer.

Barndommen på gården Näs i Vimmerby

Astrid Lindgren (født Astrid Anna Emilia Ericsson) voksede op på gården Näs i udkanten af Vimmerby i Småland som barn af præstegårdsforvalter Samuel August Ericsson og hans hustru Hanna Jonsson. Näs havde været præstegård siden 1400-tallet, men Astrid Lindgrens far var bonde.

Astrid Lindgrens barndom var lykkelig med de tre søskende Gunnar, Astrid, Stina og forældrene, som holdt meget af hinanden. På Näs fik børnene og deres legekammerater frihed og tryghed i overflod, og her levede de et lykkeligt Bullerby-liv. Det var her, at Astrid Lindgren klatrede i sodavandstræet og legede i snedkerboden, det var her hun hoppede i hø og lyttede, når de voksne fortalte historier - det var her, at hendes forfatterskab tag sin begyndelse.

Børnenes frihed på Näs bestod i, at de voksne havde så meget, de skulle lave, at de ikke kunne holde øje med børnenes til tider vilde lege. "Vi legede og legede og legede, så det var underligt, at vi ikke legede os ihjel", har Astrid Lindgren sagt om sin barndom. Trygheden bestod i at være omgivet af voksne: mor, far, karle og tjenestepiger. Der var altid nogen i nærheden.

SE OGSÅ

- Eventyrparken Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby
- Katthult: Her blev filmene om Emil optaget

Astrid Lindgrens produktion er enorm - hun nåede at skrive omkring 125 bøger m.v.
Astrid Lindgren skrev omkring 125
bøger m.v. Her bogen "Alla vi barn
i Bullerbyn", Rabén & Sjögren
Bokförlag.

De svære ungdomsår

Som ganske ung begyndte Astrid Lindgren at arbejde som korrekturlæser på Wimmerby Tidning, og som 18-årig blev hun gravid med avisens chefredaktør. Han ville giftes - det ville hun ikke, og hun rejste til København og fødte sønnen Lars i 1926. På det tidspunkt var Rigshospitalet i København det eneste sygehus i Skandinavien, hvor kvinder kunne føde uden at skulle orientere myndighederne om, hvem der var far til barnet. Da hun hverken havde bolig eller fast arbejde, måtte hun overlade sønnen til en plejefamilie i København.

Astrid Lindgrens forfatterskab

Siden rejste hun til Stockholm, hvor hun uddannede sig til sekretær, arbejdede på et kontor og rejste til København, så ofte hun kunne for at se sønnen. I Stockholm blev hun i 1931 gift med sin kontorchef Sture Lindgren (1898-1952) i Motormännens Riksförbund, hvor hun arbejdede. Senere hentede hun sønnen Lars (Lasse) hjem og fik datteren Karin (f. 1934).

Og børnene ville have, at deres mor skulle fortælle historier for dem… Det blev starten på Astrid Lindgrens forfatterskab.

Det hele begyndte med historierne om Pippi

Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun Astrid Lindgren om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe.

Astrid Lindgren som ung i 1924
Astrid Lindgren, 1924
Astrid Lindgren spurgte ikke om, hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år.

Det var først senere, at historierne om Pippi blev skrevet ned. Astrid Lindgren var faldet på en isglat vej og måtte tilbringe noget tid i sengen. Det gav hende tid til at skrive sine historier om Pippi ned, så hun kunne give dem i fødselsdagsgave til datteren. En kopi af manuskriptet blev sendt til Bonniers förlag, men som Astrid Lindgren havde forventet, blev det ikke antaget.

I mellemtiden havde hun skrevet romanen "Britt-Marie lättar sitt hjärta", som hun sendte til Rabén & Sjögrens förlag. Bogen vandt i 1944 andenpræmien i forlagets konkurrence om pigebøger, og året efter, i 1945, vandt Astrid Lindgrens manuskript "Pippi Långstrump" førstepræmien i forlagets konkurrence om børnebøger. Historien om Pippi blev en succes, og Astrid Lindgren fik sit gennembrud som forfatter. Senere fik Astrid Lindgren en deltidsansættelse som forlagsredaktør på forlaget med ansvar for børnebøger. Her arbejdede hun, til hun gik på pension i 1970.

Omslagsbillede til bogen
Omslagsbillede til bogen "Pippi
Långstrump" fra 1945 © Ingrid
Vang Nyman/Saltkråkan AB.
Foto: CC BY-ND 3.0

SE OGSÅ

Vimmerby, byen med Astrid Lindgrens barndomshjem

Astrid Lindgrens bøger

Astrid Lindgrens produktion er enorm. I løbet af et halvt århundrede skrev hun sammenlagt ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til ca. 90 sprog og dialekter bl.a. zulu, mongolsk og thai. Det er dog ikke alle bøgerne, der er oversat. Desuden er mange af bøgerne filmatiseret.

Blandt Astrid Lindgrens mest populære bøger er
- Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945).
- Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946).
- Mesterdetektiven Blomkvist (Mästerdetektiven Blomkvist, 1946).
- Kalle Blomkvist lever farligt (Mästerdetektiven Blomkvist lever farligt, 1951).
- Mio, min Mio, 1954
- Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955).
- Rasmus på farten (Rasmus på luffen, 1956).
- Jonas og Lotte og jeg (Barnen på Bråkmakargatan, 1958)
- Grynet (Madicken, 1960)
- Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963).
- Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973).
- Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).