Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Kristinas Duvemåla

Rundqvistagården i Duvemåla

Rundqvistagården i Duvemåla. Da Mauritz, den sidste af de fire søskende, døde, fandt man en million kroner i kontanter gemt i huset, i laden og i forskellige krinkelkroge. Der var intet testamente og ingen arvinger. Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 21. februar 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2017:
Hverdage:
12/6-30/6 11-16.
3/7-4/8 10-17.
7/8-25/8 11-16.

Lørdag-søndag:
17/6-27/8 10-16.

Lukket midsommeraften og midsommerdag.
AdresseAdresse Adresse
Duvemåla
361 91 Emmaboda
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.66604
Longitude : 15.54334
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Herfra hentede Moberg inspiration til sine udvandrerromaner

Landsbyen Duvemåla lidt nord for Emmaboda i Småland er i høj grad forbundet med Vilhelm Mobergs udvandrerromaner om den viljestærke bonde Karl Oskar og hustruen Kristinas udvandring til Nordamerika i midten af 1800-tallet. I Mobergs bøger er Duvemåle den landsby i Småland, hvor Kristina voksede op, og som hun resten af sit liv i Nordamerika drømmer sig tilbage til.

Vilhelm Moberg hentede en stor del af sin inspiration til bøgerne og karakteren Kristina fra sin egen familiebaggrund. Det var i Duvemåla, at Mobergs mormor Johanna Johannesdotter blev født i 1833. Det var her hun voksede op på en gård, siden blev gift og satte syv børn i verden, hvoraf de seks emigrerede til Amerika, og kun et enkelt barn forblev i Sverige, datteren Ida, som var Vilhelm Mobergs mor.

Kristina fra Duvemåla
Kunstneren Niels Elleys fortolkning af Kristina fra Duvemåla. Foto: © sydsverige.dk


Romanfiguren Kristina har lånt mange karaktertræk fra Mobergs mormor Johanna. Johanna emigrerede dog aldrig til Amerika, som Kristina gjorde. Hvor Kristina i Mobergs Udvandrerserie hele livet længes tilbage til Duvemåla, længtes Mobergs mormor Johanna på den anden side efter sine seks børn i Amerika. Det var Johanna som sagde "At følge sine børn til stationen, når de rejser til Amerika, er som at følge dem til graven", en replik som kan genfindes i Udvandrerne, hvor Nils skal til at tage afsked med sønnerne Karl Oskar og Robert og svigerdatteren Kristina og lader replikken falde: ”Jeg må vel ud på trappen og se mine sønners ligfærd” Læs mere.

Også på andre områder kommer inspirationen fra mormoren Johanna til udtryk i bøgerne. Ligesom Johannas forlovede Aron, gik også Kristinas forlovede Karl Oskar gennem skovene fra Moshultamåla ad smalle stier for at bejle til sin udkårne, før de blev gift.

”... Her gik herredsvejen mellem Åkerby og Hvida til nabosognet Algustboda. Den havde han vandret et forår og en sommer, da han friere til Kristina Johansdatter i Duvemåla. Der var et drøjt stykke vej mellem Korpamoen og Duvemåla. En lang svensk mil og ikke en kort amerikansk, der ikke engang dækkede en svensk fjerdingvej. Men han gik den så let til fods, at han aldrig målte dens længde. Et forår og en sommer gik han den hver nat mellem lørdag og søndag, lørdag aften hen og søndag morgen tilbage. På kortet over Ljuder fulgte hans finger den rødt optegnede linje: Han ville ikke kunne fare vild på den vej. Han kendte den bedre end nogen anden vej, han havde gået i sit liv..."
Uddrag af "Sidste brev hjem", hvor enkemanden Karl Oskar på sine gamle dage tænker tilbage på sit liv.


SE OGSÅ

Gå i Vilhelm Mobergs fodspor i Småland

Huset hvor Mobergs mormor voksede op
Huset, hvor Mobergs mormor voksede op i midten af 1800-tallet blev revet ned i 1930erne. Her ses det i 1920erne. Foto: sydsverige.dk


Rundqvistagården i Duvemåla

Huset, hvor Mobergs mormor voksede op i midten af 1800-tallet blev revet ned i 1930’erne. I dag har nabogården Rundqvistagården overtaget rollen som Kristinas Duvemåla. Rundqvistagården er en traditionel smålands gård i to etager. Om sommeren er her café med hjemmebagt brød og kage samt løbende kunstudstillinger.

På Rundqvistagården boede de fire søskende Hertha, Naemi, Martin og Mauritz Rundqvist. Alle fire forblev ugift og boede sammen hele livet. De var sparsommelige og levede et simpelt liv med selvforsyning som deres forældre før dem og uden elektricitet, telefon, indlagt vand og afløb, og de købte sjældent noget. Da Mauritz, den sidste af de fire søskende, døde i 1989, fandt man en million kroner i kontanter gemt i huset, i laden og i forskellige krinkelkroge. Der var intet testamente og ingen arvinger, så hele formuen inklusiv gårdens og jordens værdi af fem millioner kr. gik til den svenske Arvsfonden. I midten af 1990'erne lykkedes det Emmaboda kommune at overtage gården som et udflugtsmål med café, guidede ture og koncerter.