Forsiden > Byer i Halland > Her

Varberg

Varbergs fæstning

Varbergs fæstning. Foto: Hanna Eliasson, CC BY-NC-ND 2.0

Siden er publiceret / opdateret: 28. maj 2018
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 57.10939
Longitude : 12.24866
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Ferie- og badeby

Med sin beliggenhed ved havet er Varberg (ca. 30.000 indbyggere) først og fremmest en populær ferie- og badeby. Her er lange sandstrande, mulighed for at bade fra klipper og benytte nogle af de mange nudiststrande. Syd for centrum finder man flere gode sandstrande. Nord for centrum er kysten domineret af klipper.

Varberg har gallerier, små hyggelige butikker og bl.a. et torvemarked på Stora Torget, som er kendt for sit store udbud af fødevarer, blomster, kunsthåndværk mv. (lørdag hele året). I Galleri Hamnmagasinet ved havnen - Varbergs Kulturhus - vises udstillinger med regional kunst og kunsthåndværk og sælges glas, keramik og søl fra fra magasinets værksteder.

I centrum af Varberg finder man mange pubber og caféer med udeservering (åbner i maj), og hver uge sommeren igennem afholdes koncerter eller andre arrangementer i byen.



Varbergs fæstning

Varbergs fæstning er bygget på en klippeknude og stammer tilbage fra 1200-tallet, da Halland og Varberg var dansk. Den danske konge Christian 4. fik ombygget fæstningen til et moderne forsvarsanlæg, et af de mest moderne på den tid i begyndelsen af 1600-tallet.

Hallands kulturhistoriske museum

På fæstningsområdet ligger Hallands Kulturhistoriske Museum, der er regionalt museum for Halland. Museet har bl.a. en permanent udstilling om Hallands historie fra istid til nutid og om mosefundet ”Bockstensmannen" fra 1300-tallet med meget velbevaret klædedragt.

Kallbadhuset

Badeanstalten Kallbadhuset ved siden af fæstningen er bygget på pæle og blev grundlagt i 1820’erne - den nuværende bygning stammer dog fra 1903 (totalt renoveret i 1997).

Kallbadhuset i Varberg
Et kallbadhus er en træbygning på pæle, hvorfra man kan bade både sommer og vinter. Kallbadhuset i Varberg har åbent hele året. Foto: Kallbadhuset


Kallbadhuset har en afdeling for herrer og en for damer med to saunaer i hver. Badeanstalten har åbent både sommer og vinter. Om vinteren kan man køle sig af i bølgerne efter en tur i sauna.

Badeanstaltens stil er orientalsk, og fra huset er der fantastisk udsigt over Kattegat.

Cykelruten Kattegattleden gennem Varberg

Den 370 km lange markerede cykelrute Kattegattleden mellem Helsingborg og Gøteborg passerer forbi Varberg. Indled fx din cykeltur i Varberg og fortsæt nordpå langs kysten forbi flere gode strande, bl.a. Tylösand Skrea strand.

Kattegattleden gennem Varberg
Kattegattleden går gennem Varberg. Foto: Adde / Region Halland


Halvøen Getterön to km nord for centrum

Getterön er en naturoplevelse. Her er strandenge og sandstrande, hvorfra man kan bade samt et naturreservat og fuglereservat med et Naturum. Naturumet har udstilling om fuglene, naturen og miljøet på Getterön og en café med udsigt over reservatet. 170 fuglearter yngler i eller opholder sig regelmæssigt i fuglereservatet. I alt er der observeret 327 fuglearter på Getterön. Om vinteren kan man opleve en del havørne, som søger efter føde i området.

Køb kort over omegnen af Varberg

I vores webshop kan du vælge mellem tre typer kort over Varbergs omegn: Terrängkartan 529 Varberg i målestok 1:50.000 er velegnet til fx vandreture omkring Varberg. Vägkartan 107 Falkenberg i målestok 1:100.000 er velegnet til cykel- og bilture i det centrale Halland / omkring Varberg. Cykelkort blad 6 i målestok 1:90.000 viser cykelruter omkring Varberg, Falkenberg, Halmstad og i det centrale Halland.

529 Varberg. Målestok 1:50.000
529 Varberg
Terrängkartan
107 Falkenberg Vägkartan. Målestok 1:100.000
107 Falkenberg
Vägkartan
Cykelkartan blad 6 - Halland midt nordvest. Målestok 1:90.000
Cykelkartan blad 6


Færger til Varberg

Grenå - Varberg (bilfærge). Stenaline har flere daglige afgange mellem Granå og Varberg i Halland. Læs mere om Færger og bro til Sverige.

Varbergs historie

Borgen Varberg (i dag Varbergs fæstning) blev bygget engang i 1290’erne på klipperne ud mod havet, lidt nordvest for det nuværende centrum. Frem til midten af 1600-tallet lå byen op ad borgen. Det var her, befolkningen kunne finde beskyttelse og søge tilflugt i tilfælde af fjendtlige angreb.

Halland og dermed Varberg hørte til Danmark fra vikingetiden og frem til omkring år 1300. I en kort periode fra 1305 til 1365 var området svensk, indtil det blev erobret tilbage af den danske konge Valdemar Atterdag. Efter Torstenssonkrigen (1643-1645) overgik Varberg og det øvrige Halland til Sverige.