Varberg

GPS-koordinater
Lat: 57.1093
Long: 12.2495
(WGS84: Decimal)
Varberg webcam
Foto: Jonas Gerdle
Ferie- og badeby
Med sin beliggenhed ved havet er Varberg (ca. 25.000 indbyggere) først og fremmest en populær ferie- og badeby. Her er lange sandstrande, mulighed for at bade fra klipper eller benytte nogle af de mange nudiststrande.

Varberg har gallerier, små hyggelige butikker og bl.a. et torvemarked, som er kendt for sit store udbud af varer (onsdag og lørdag hele året). I Hamn-magasinet ved havnen sælges kunsthåndværk i form af glas, smykker, keramik m.v. fra de åbne værksteder.

I centrum ligger mange pubber og caféer med udeservering (starter i maj), og hver uge sommeren igennem afholdes der koncerter (bl.a. ”Gladjazzdagarna” i juni) eller andre arrangementer i byen.

Varbergs fæstning med Länsmuseet Varberg
Länsmuseet Varberg er et regionalt museum for Halland. Museet har permanente udstillinger om:

- ”Bockstensmannen”. Udstilling af et mosefund fra 1300-tallet med meget velbevaret klædedragt.
- Bondeliv. Om landbrugets i Halland 1750-1990.
- Svensk kunstglas fra 33 svenske glasværker fra 1930 og frem.
- Bygge og bo i Halland. Udstilling om byggestil og boligindretning på landet i Halland gennem tiderne.
- Det kystnære fiskeri i især 1800-tallets Halland.

Museet har guidede turer i både museet og fæstningen hele året.

Overnatning i eller ved Varberg
- Hoteller i Halland
- Bed & Breakfast i Halland
- Feriehuse i Halland

Kallbadhuset
Badeanstalten Kallbadhuset er bygget på pæle. Kallbadhuset blev grundlagt i 1820’erne - den nuværende bygning stammer dog fra 1903 (totalt renoveret i 1997).

Kallbadhuset har en afdeling for herrer og en for damer med to saunaer i hver. Badeanstalten har åben både sommer og vinter. Om vinteren kan man køle sig af i bølgerne efter en tur i sauna.

Kallbadhuset i Varberg
Badeanstalten har åben hele året. Foto: Kallbadhuset


Badeanstaltens stil er orientalsk, og fra huset er der fantastisk udsigt over Kattegat. Kallbadhuset ligger lige nord for fæstningen.

Halvøen Getterön to km nord for centrum
Getterön er en naturoplevelse. Her er sandstrande og klipper, hvorfra man kan bade samt et naturreservat og fuglereservat med et Naturum. Naturumet har udstilling om fuglene, naturen og miljøet på Getterön og en café med udsigt over reservatet. 170 fuglearter yngler i eller opholder sig regelmæssigt i fuglereservatet. I alt er der observeret 327 fuglearter på Getterön.

Varbergs historie
Borgen Varberg (i dag Varbergs fæstning) blev bygget engang i 1290’erne på klipperne ud mod havet, lidt nordvest for det nuværende centrum. Frem til midten af 1600-tallet lå byen op ad borgen. Det var her, befolkningen kunne finde beskyttelse og søge tilflugt i tilfælde af fjendtlige angreb.

Halland og dermed Varberg hørte til Danmark fra vikingetiden og frem til omkring år 1300. I en kort periode fra 1305 til 1365 var området svensk, indtil det blev erobret tilbage af den danske konge Valdemar Atterdag. Efter Torstenssonkrigen (1643-1645) overgik Varberg og det øvrige Halland til Sverige.

Träslövsläge, ca. 10 km syd for Varberg, er Hallands største fiskerleje. Foto: Jonas Gerdle
Færger til Varberg
Grenå - Varberg (bilfærge). Stenaline har flere daglige afgange mellem Granå og Varberg i Halland. Læs mere på Transport til og fra det sydlige Sverige.

Vejret i Varberg
Se Vejret i Sverige. Kig under "Vejret i Halland"

Afstande
Varberg ligger
- 150 km fra Helsingborg
- 75 km fra Göteborg


Copyright © sydsverige.dk   Om sydsverige.dk    Kontakt      Ophavsret