Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Dejlig ødegård i uspoleret natur i Skåne. Hund tilladt

(Annonce)
Dejlig ødegård i uspoleret natur
Maksimér
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Skingeröd 508
284 92 Perstorp
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.2162
Longitude : 13.37413
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Spændende ødegård i Nordskåne

Denne dejlige, stemningsfyldte og spændende ødegård fra 1836 er beliggende i det nordlige Skåne to timer / 125 km fra København.

Ødegård til 8-10 personer

Torpet, der er meget personligt indrettet og ugenert beliggende, ligger i et naturskønt område med skov, eng og flere bade-/fiskesøer. Der tilbydes stilhed, duften af granskov og uspoleret svensk natur. Dertil rådyr, elge, vildsvin, harer og et rigt fugleliv. Der er mange muligheder for gå-, løbe- og cykelture i de store tyndt bebyggede områder på hver side af vej 108. Stuen har brændeovn, frilagt bulhusvæg med initialer og fritliggende loftsbjælker. Kæledyr / hund tilladt. Ingen rygning indendørs.

Der er alle faciliteter i ødegårdens to huse, men stemningen af ødegård er bevaret. Det store tv er kun til dvd'er. Der er et stort toilet i det ene hus og et stort toilet/badeværelse i det andet hus, hvor saunaen og vaskerummet også er. Bo-arealet er 2 x 60 kvm i to etager med et stort soveværelse i stueetagen og 6 sovepladser i tre rum ovenpå. Desuden er der et separat anneks med ”bibliotek”-hyggekrog og 4 sovepladser mere fordelt på 2 køjesenge.

Torpet er personligt indrettet

Torpet er personligt indrettet


Til haven hører masser af havemøbler og to hængekøjer. Der er en stor grill, bålplads, bålfad og en havepejs, flere rimelig ok cykler + et barnesæde og en enkelt cykelhjelm. Desuden er der en del legegrej for børn herunder bolde, stangtennis og tegnekridt.

Den ene bygning har en skøn sydvendt balkon og en virkelig attraktiv forstue, og på grunden ligger desuden et stort shelter lidt væk fra de andre bygninger med plads til 3 voksne eller 4-5 børn.

Torpet er personligt indrettet

Stemningsfuld ødegård


Udflugtsmuligheder

Hyggelige Örkelljunga med spændende loppis-butikker, caféer, isbar, ICA, Coop, Systembolag og mange andre forretninger er kun 12 km væk ad hyggelige skovveje. I området findes flere elgparker, kanoudlejning, Söderåsen og Skånes Djurpark med skandinaviske dyr, for eksempel los, jærv, ulve og bjørne.

Andre udflugtsmuligheder er Kullens vilde natur, kæmpe "Vesterhavsstrand" ved Ängelholm, Hovdala Slot, flere gårdsbutikker med for eksempel honning og lokale delikatesser, Förmedlingscentralen i Tyringe, charmerende Kristianstad, den bizarre og fredede bilkirkegård i skoven ved Ryd, Hallandsåsens natur og meget mere. Der er masser af brochurer i huset.

Pris

5200 danske kr. pr. uge.
2200 kr. pr. weekend.
Enkelte dage ved for eksempel forlænget weekend: 750 kr. pr. dag.
Dertil kommer el-forbrug.

Ødegården er optaget i ugerne 29, 30 og 31.

Kontakt udlejer

Søren Kronholm
E-mail: kronholmeren@gmail.com

Torpet ligger i et naturskønt område