Hallands Kulturhistoriske Museum

(Svensk: Hallands Kulturhistoriska Museum)

Siden er publiceret / opdateret: 30. januar 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2017:
Tirs-fre 10-16.
Lør-søn og helligdage 12-16.
Lukket midsommeraften, 23/12-26/12, 31/12 og 1/1.
AdresseAdresse Adresse
Kulturhistoriska Museum
Varbergs Fästning
432 44 Varberg
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 57.10559
Longitude : 12.23959
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Bockstensmannen
Moseliget Bockstensmannen fra 1300-tallet med den velbevarede klædedragt, som han kunne have set ud i live. Foto: Charlotta Sandelin


Museum på Varbergs Fæstning

Det kulturhistoriske museum på Varbergs Fæstning er regionalt museum for Halland. Fæstningsområdet med bastioner og volde blev bygget under Christian den IV, da Halland var dansk, men kom aldrig til at spille en afgørende militær rolle. Museet fortæller bl.a. om denne del af Hallands dansk-svenske historie.

Fundet af Bockstensmannen

Blandt museets attraktioner er den permanente udstilling om Bockstensmannen, som levede i 1300-tallets Halland, og hvis lig blev fundet i en tørvemose i 1936. Det unikke ved fundet er, at mandens hår og dragt er intakt. Dragten er den eneste mandsdragt i Europa, der er bevaret fra middelalderen. Den består af flere dele, bl.a. kjortel, hætte, kappe og hoser.

Mord eller mosefund

Bockstensmannen blev fundet af en dreng, som var i gang med at grave tørv med sin far. Nogle sorte knogler stak frem af mosejorden, og den lokale fjärdingsmann (myndighedsperson) blev adviseret om fundet. Fjärdingsmannen kontaktede Varbergs landsfiskal (statslig tjenestemand), som igen kontaktede stadslægen. Dagen efter begav de tre herrer sig ud til mosen i bil for at besigtige liget. De konstaterede, at den døde have træpæle gennem kroppen og konkluderede, at der måtte være tale om et mord. De henvendte sig til den lokale kyrkoherde (præst) og anmeldte, at de havde fundet et dødt menneske. Den døde skulle begraves, og begravelsen blev fastsat til næstkommende søndag.

Og her kunne historien være endt, hvis ikke begivenheden i mosen var kommet museumschefen for Varberg Museum for øre. Et par dage efter fundet bevægende en større karavane på omkring 10 biler med museumsfolk og assistenter sig ud til mosen for at sikre fundet for eftertiden.

Middelalderdage på Hallands Kulturhistoriske Museum
Middelalderdage på Hallands Kulturhistoriske Museum. Foto: Charlotta Sandelin


SE OGSÅ

Flere museer i Sydsverige

Øvrige udstillinger

Blandt museets øvrige permanente udstillinger er:
- kunstnerkolonien Varbergsskolan om de tre svenske kunstnere Richard Bergh, Nils Kreuger og Karl Nordström, som i årene 1893-1896 levede og arbejdede i Varberg.
- "Halland genom tiderna" om Hallands historie fra istid til nutid.

Desuden har museet skiftende udstillinger og guidede ture i både museet og fæstningen hele året, aktiviteter for børn, mv.