Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Kettilsås i Vetlanda

Siden er publiceret / opdateret: 30. oktober 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Kettilsås
574 91 Vetlanda
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 57.4062
Longitude : 15.179
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Lille skisportsanlæg med overkommelige priser

Skibakken i Kettilsås ligger i det smålandske højland, otte km syd for Vetlanda og 235 km fra Helsingborg. Skisportsanlægget er lille, og priserne er overkommelige. Det er et fint sted til en enkelt dag på ski.

Åbningstider

Kettilsås åbner normalt for sæsonen omkring nytår.

Da skibakken i Kettilsås drives af frivillige fra en forening, er der normalt kun åbent i weekenden kl. 10-16 og om aftenen kl. 18-21 fra onsdag til fredag. Læs mere om åbningstider på Kettilsås' egen hjemmeside, se under Links. Her kan du også finde nummeret til en telefonsvarer, der oplyser, om der er sne på bakken. (Husk at udelad "0" efter 0046, når du ringer fra Danmark).

Tre nedfarter og tre slæbelifte

Kettilsås har:
- en kort grøn børnebakke (længde 100 meter, faldhøjde 10 meter)
- en blå familiebakke (længde 450 meter, faldhøjde 85 meter)
- en rød teknikbakke, hvor der også findes et område med hop til snowboard (længde 360 meter, faldhøjde 75 meter).



Leje af skiudstyr

Ved siden af bakken finder man cafeteria, varmestue og butik med udlejning af skiudstyr.

Skiskole

Skiskolen tilbyder både privatundervisning og undervisning i gruppe til såvel begyndere som mere erfarne skiløbere.

Priser

Se Kettilsås' egen hjemmeside under Links.

Sådan kommer du til Kettilsås

Fra Vetlanda: Følg vej 125 mod sydøst. Skibakken ”Kättilås” ligger ca. otte km fra centrum af byen.