Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Bergdalahyttan - glasværket med "Blå Kant"

Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 30. januar 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2017:
Oplev glaspustning dagligt 7-11 og 12-15.30.
AdresseAdresse Adresse
Bergdalahyttan
Bergdala Glasbruk
360 51 Hovmantorp
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.8348
Longitude : 15.2218
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Bergdalahyttan
Lars Axelsson er "hyttmästare" i Bergdalahyttan, dvs. ansvarlig for den daglige drift. Lars begyndte allerede som 16-årig at arbejde med glas. Foto: © sydsverige.dk


Fra konkurs til drift igen

Det gamle, hyggelige glasværk uden for Bergdala har de senere år været igennem mange ejerskifte - fx blev værket i 2013 opkøbt at et stort kinesisk glasværk - og lukket igen i 2014. Efter at den erfarne svenske glassliber Roger Johansson i 2015 købte glasværket, virker det som om, der er faldet ro over stedet. Under navnet Bergdalahyttan driver han nu "glashyttan" videre med en håndfuld medarbejdere, og viderefører bl.a. den klassiske smukke produktserie "Blå Kant".

En rar stemning møder en, når man træder inden for i det store åbne rum, der udgør glashyttans hjerte. Gulve og vægge er af træ, og der er højt til loftet. Hyttan er åben for besøgende, der vil opleve glasfremstilling på nært hold.

Glas med Blå Kant

Glasværket i Bergdala er især kendt for glasserien "filbunke", også kaldet ”Blå Kant”, som er blevet fremstillet siden 1800-tallet: Skåle, kander, drikkeglas, m.v. med blå kant. Mest kendt er nok tykmælksskålen. Efter sigende har kanten en praktisk betydning ved at skræmme nærgående fluer væk fra skålen.

Bergdalahyttan
Mælkekande i serien Blå Kant. Foto: © sydsverige.dk


Flere billeder

Bergdalahyttan - Fotogalleri

Shop

I glasværkets butik kan man købe et udvalg af Bergdalahyttans produkter.

Hyttsill i Bergdalahyttan

I sommerhalvåret arrangeres Hyttsill for grupper. Det er et aftenarrangement med mad, glaspustning og underholdning i glasværket.

Bergdalahyttan
Foto: © sydsverige.dk


Grundlagt 1889

Bergdala Studioglas blev grundlagt i 1889, og produktserien "Blå Kant" har sandsynligvis været en del af værkets varemærke fra begyndelsen. Selve glasværket nedbrændte i 1981, men er genopbygget i den originale stil i træ, så meget af det oprindelige 1800-tals miljø er bevaret. Bergdalahyttan er i dag det eneste glasværk i Glasriket, der er bygget i træ.

Glasteknisk museum

En træbygning bag glashyttan rummer et såkaldt glasteknisk museum med værktøj, redskaber og maskiner, som gennem tiden har været brugt på værket. Se åbningstider på museets egen hjemmeside under Links.



Relaterede artikler

Glasrigets historie
Trinnene i glasfremstilling
Glastyper