Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Højdeskræk

Denne side er blevet vist 3992 gange

Jeg vandrede i Frankrig sidste sommer. Smukt og vidunderligt. Desværre mødte jeg igen grænsen for min højdeskræk. Tør jeg tage med til Kullen? Hvor brede er stierne dér, hvor der er stejle skrænter? Er der mulighed for at komme væk fra kyststien undervejs og længere ind på land, hvis det bliver for sindsoprivende?
Eller er det en helt normal vandretur for en ældre dame med stærke ben og god vejrtrækning?
Venlig hilsen
Vibeke

Svar på indlægget

Mellem Mölle og fyret er der et par steder, hvor det går stejl ned ikke langt fra stien. For et par år siden gik jeg turen med en gruppe, hvor en af deltagerne måtte vende om pga. højdeskræk, så hvis du har en udpræget grad af højdeskræk, bør du undgå stien mellem Mölle og fyret. Nordstien fra fyret og ned mod Arild er ikke slem, med mindre man begiver sig ned ad stierne / skrænterne til havet. Du kan altid søge væk fra stierne langs kysten og i stedet følge landevejen ud til fyret. Men der er også tværgående stier mellem sydkysten og nordkysten. Ja, hvis du har stærke ben og alm. kondition kan du sagtens klare turen, du kan jo altid sætte tempoet lidt ned undervejs. Se også de andre debatindlæg om Kullen, der kan du finde link til kort over Kullen med stisystemet. God tur.
Hej Vibeke.
Har du overvejet at få hjælp til denne højdeskræk, der er jo mange måder at komme af med denne på :-) Jeg har nemlig selv lidt af højdeskræk, og jeg synes det begrænsede mig i mange ting. Efter jeg lyttede til denne lydbog: http://mind-set.dk/angst-og-fobi/overkom-din-hoejdeskraek-lydbog-download?style=2
har jeg igen kunne nå højder, som jeg ikke troede jeg kunne :-) Held og lykke med det :-)

Svar på indlægget