|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Køb ødegård i Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Debatforum
Hej til evt. Sælger af hyggelig lille Stuga for en
02/09/10 20:08 Sommerhus søges. Køb eller leje. 01/09/10 07:35 Forældede afløb i svensk sommerhus 26/08/10 14:08 Permanent leje af somerhus/stuga i Varnamo området 24/08/10 15:36 Faldgruber 22/08/10 11:21 Blå Avis i Sverige? 17/08/10 07:53 Lidt om arrende (leje) af grund i sverige. 02/08/10 15:42 Ejendomsmægler - sælger eller købers part 04/04/10 08:52 Kloak etablering af 18/03/10 18:08 Allemandsretten
01/03/10 18:22 |
Det var i 1960’erne, at danskerne for alvor begyndte at få øjnene op for de gamle rødmalede ødegårde i den svenske natur. Dengang kunne man opleve, at en ødegård blev sat til salg for 25.000 kr. I dag er salgspriserne højere, men der er stadig langt op til det danske prisniveau for fritidshuse (2009). Sådan køber du Herunder er der nogle tips til det videre arbejde med køb af ødegård eller sommerhus i Sverige: At finde huset på nettet, selve huskøbet, finansiering m.v. Find huset på nettet Undersøg huset grundigt Ejendomsmæglerens rolle Slutseddel, skøde og tinglysning Finansiering af huset De årlige driftsomkostninger 2002-2007: Stigende priser Fra omkring 2002 til 2007 så man samme tendens på det svenske ødegårdsmarked som på det danske boligmarked, nemlig voldsomt stigende huspriser. I de år var der en del spekulation i ødegårdsmarkedet med købere, der solgte igen efter få måneder med fortjeneste. 2009: Svingende prisudvikling Fra 2007 til 2008 lå priserne på småhuse og fritidshuse stort set stille. Ifølge de officielle statistikker for huspriser fra samtlige handler i Sverige steg priserne på fritidshuse i Sydsverige (uden Øland, Gotland) kun med to procent fra 2007 til 2008. (Kilde: SCB, Fastighetsprisindex för fritidshus 1999-2008). I februar 2009 konstaterede Ødegårde.dk et fald i priserne på fritidshuse og ødegårde på omkring 30 procent sammenlignet med 2007. Tallet var baseret på forholdsvis få handler, men det viste den tendens, man et år senere kan læse i statistikken, nemlig at priserne på fritidshuse i Sverige dykkede. I alt faldt priserne med ca. otte procent i 1. kvartal af 2009 sammenlignet med 4. kvartal 2008. I 2. kvartal 2009 rettede priserne sig igen, og i resten af 2009 gik priserne én vej - opad. Det er imidlertid, når man ser på svenske fritidshuse under et. Ifølge Ødegårde.dk ser man en anden tendens for de fritidshuse og ødegårde, som danskere normalt er interesseret i, nemlig at den danske efterspørgsel har været meget lav hele 2009 og udbuddet ligeså. De få handler der laves sker til store prisnedslag. Den generelle tendens med stigende priser på fritidshuse passer ifølge Ødegårde.dk derfor ikke på "det danske marked", dvs. den type huse som typisk efterspørges af danskere. Benyt linket til Sveriges officielle statistik i den blå linkboks for at følge prisudviklingen på svenske fritidshuse. Kig også på kronekurs og renteniveau Som mulig køber bør du nok tage de mange tal om priser med et gran salt. Kig i stedet på, hvad du får for pengene og hvad huset koster dig pr. måned. Her spiller renteniveau og kronekurs ind, hvis du skal låne pengene.
Hvis du vil have en klassisk ødegård i Sydsverige til en rimelig pris, skal du lede inde i landet, for eksempel midt i Småland. Hvis du derimod ønsker et sommerhus ved havet, er prisen høj, også set med danske øjne. Nogle af de dyreste områder er ved Kullen og Österlen i Skåne. Jo længere fra storbyer som Malmø, Helsingborg, Jönköping mv. - og jo længere fra vandet - jo billigere sælges husene. Saltvand forhøjer prisen mere end søer. Dyrest er dog egen søgrund. Skåne, Stockholm, vestkysten af Halland og kysten videre nordpå samt Gotland er blandt de dyreste områder i Sverige. Ifølge mange ejendomsmæglere er røde huse dyrere end fx gule huse, især i Sydsverige. Forklaringen er den simple, at danskerne, tyskere og nordmænd især efterspørger de røde huse og ødegårde, hvorved de presser salgsprisen op. Mange danske fritidshuse i det sydlige Småland Der er store regionale forskelle på, hvor danskene køber fritidshus. Et af de mest populære områder er det sydlige Småland, hvor 25 procent af fritidshusene er ejet af danskere. Læs også Danskere køber især fritidshus i Småland. Pris og standard Også husets stand har stor betydning for salgsprisen. Er huset uden indlagt vand og afløb, falder prisen. Tilsvarende for el. Hvis man kun skal bruge huset i sommerhalvåret, er det måske lettere at bo enkelt. Ifølge en svensk ejendomsmægler stiller svenskere og danskere forskellige krav: Svenskerne vil have renoverede huse med wc, danskerne derimod søger det oprindelige med kakkelovne og går ikke af vejen for udedas. Overvejelser inden du køber hus Man skal igennem mange overvejelser, inden man bliver ejer af et svensk hus:
I Sverige skal du betale skat af fortjenesten, den dag du sælger dit svenske hus. Det er der desværre mange danskere, der ikke er opmærksom på. Fra 1/1 2008 er skatten ved salg sat op fra 20 procent til 22 procent af nettofortjenesten. Køb byggegrund i Sverige Måske drømmer du om at købe en stump skov eller en øde grund langt fra naboer, hvor du kan bygge et fritidshus. Men selv om Sverige er omkring 10 gange større end Danmark, og der er masser af uberørt natur, kan det være svært at finde en øde byggegrund. Det er der flere årsager til, men det kan dog lade sig gøre. Læs Køb byggegrund i Sverige. Siden er publiceret / opdateret: 19-03-2010 |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||