Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Ostkustleden.

Denne side er blevet vist 1213 gange

Min mand og jeg vil vandre på Ostkustleden i uge 42, og håber at få lidt hjælp her til nogle spørgsmål.
Vi har 4-5 dage vi kan bruge til vandring - når altså ikke hele vejen rundt - så er der nogen forslag til hvor/hvilke dele af ruten der er godt at gå? Hvilke hytter? Er der nogen steder man kan køre bus? Hvor starte? Ja kort sagt: 4-5 gode dages vandring (vi er vant til at vandre, så gerne udfordrende dele af ruten )

Hvilke hytter er i nærheden af indkøb?

I hytterne, hvordan er det med overnatning? Er der køjer, eller skal man selv medbringe underlag? Er det ellers nok med sovepose og inderposen til overnatning?

Glæder os til Sverige.

Rie

Svar på indlægget

Hej Rie
Indkøbsmulighederne på ruten er begrænsede. Der er dagligvarebutikker på (ved) 7. etape og mulighed for at købe lidt mad i Mörtfors pensionat for enden af 4. etape, det kræver dog at man ringer til pensionatet forinden og laver en aftale. Andre muligheder er der ikke. Som du skriver, kan I ikke nå hele Ostkustleden rundt på 4-5 dage. Hytten i Lönhult ligger lige ved en vej med busstop, hvor I kan kommer ind til Krisdala, men jeg ved ikke hvilken buslinje det er, og hvornår bussen kører.

En anden mulighed er følgende:
Fra hytten i Krokstorp for enden af 3. etape kan I tage bussen til Fårbo, som ligger nær 7. etape. En bustur på 10-15 km. Hytten i Krokstorp ligger ved en lille grusvej. Følg vejen ca. 150 meter op til hovedvejen, hvor der er busstop. For at finde afgangstider til Fårbo:
Gå ind på Kalmar Länstrafik www.klt.se Se Reseplaneraren. I feltet ”Från” vælger du: ”Krokstorp östra (Hållplats)”. I feltet "till" vælger du ”Fårbo centrum (Hållplats)”. Normalt kører bussen to gange om dagen, en gang om morgenen og en gang om eftermiddagen. Midt på sommeren kører bussen ikke, men der findes en slags telebusordning, hvor man blot ringer til Länstrafikkens kundeservice, og de sender så en taxa, og man betaler kun buspris. Dét er da service.

I Fårbo findes dagligvarebutikker. Fra Fårbo kan I gå i retning af Fårbosjön og videre sydpå, og I kommer ind på 7. etape. Overnat i den dejlige hytte i skoven og fortsæt dagen efter ned mod Hycklinge og slutningen af 8. etape / startstedet for 1. etape. Samlet set tager det 5 dage.

Der er madrasser i alle hytter. Nogle hytter har køjer, andre har enkeltsenge. Ja det er nok med sovepose og evt. et hovedpudebetræk. De fleste hytter har hovedpuder.

Se også vores side om Ostkustleden http://www.sydsverige.dk/?pageID=360
Glemte at nævne, at flere af hytterne kun har få senge/køjer, det gælder bl.a. hytten i Hycklinge ved starten af 1. etape / slutningen af 8. Men alle hytter har ekstra madrasser, man kan lægge på gulvet.

Svar på indlægget