Ekstrem tørke - åben ild og Trangia på vandreturen?

Denne side er blevet vist 932 gange

Tørken i det meste af Sydsverige er lige nu ekstrem. I flere län anbefaler myndighederne, at de lokale ikke anvender maskiner som fx motorsave i skoven, da en gnist eller varmen kan starte en skovbrand.

Må man så anvende Trangia eller gasbrænder på sin vandretur eller kanotur?
Overalt i Sydsverige er der forbud mod åben ild (lejrbål mv.), men som det ser ud generelt, må man fortsat anvende stormkøkken som Trangia eller gasbrænder til at lave mad, hvis underlaget er grus, sten, jord eller andet, som ikke kan brænde:

I Kalmar län (dvs. det østlige Småland) fortæller den ansvarlige på området at man - generelt - gerne må anvende stormkøkken, gasbrænder mv. til madlavning, men man skal tjekke kommunens hjemmeside, fordi der lokalt kan være andre regler (mere restriktive). Det samme gælder i Jönköping län (nordlige Småland) fortæller en medarbejder i Länsstyrelsen for Jönköping.

Mht. de andre län (Skåne, Blekinge, Halland og Kronobergs län (sydlige Småland)) så besøg https://www.lansstyrelsen.se/ og vælg län i menuen øverst til venstre på siden. Inden på næste side ses en orange boks øverst, hvor der fx står "Det råder extrem torka i hela länet vilket innebär totalt eldningsförbud, ..." Klik på teksten for at læse mere om de generelle regler for länet. Herefter bør du gå ind på kommunens hjemmeside (den kommune hvor du fx vil vandre) for at se, om reglerne om gasbrændere eller Trangia er mere restriktive, find kommunerne her: https://www.scb.se/Grupp/Hitta_statistik/Regional%20statistik/Kartor/_Dokument/Kommunkarta09.pdf
Kommunernes hjemmesider finder du ved at kombinere kommunenavnet med ".se": Fx har Älmhult kommune hjemmesiden almhult.se

I Örebro län (Midtsverige) er det nu forbudt at anvende Trangia og andre gasbrændere / kogesæt pga. ekstrem tørke. Hvis tørken fortsætter, kommer forbuddet måske også til at gælde Sydsverige, så hold øje med myndighedernes hjemmesider.

God vandretur, kanotur, mv. !

Svar på indlægget


Svar på indlægget