Nu kan du rejse til både Blekinge og Kronobergs län (sydlige Småland) uden at skulle i karantæne ved hjemkomst. Udenrigsministeriet opdaterer sin rejsevejledning for Sverige

Denne side er blevet vist 2664 gange

I dag torsdag 2. juli har Statens Seruminstitut (SSI) opdateret tallene for nye smittetilfælde i Sverige. Og tendensen er klar: Antallet af nye smittetilfælde i Sydsverige er faldende. Både Blekinge og det sydlige Småland (Kronobergs län) er nu kommet under den magiske grænse på 20 som betyder, at danskere nu frit kan rejse til de to regioner, uden at de opfordres til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomsten.

Antallet af nye smittede er også faldet i Skåne fra 26,9 til nu 23,6, men altså ikke nok til at komme under 20 og dermed være en ”åben” region. Det østlige Småland (Kalmar län) ligger stabilt på 27-28, mens især den nordlige Småland (Jönköpings län) ligger højt på 202. Udviklingen i Halland er forværret fra 46,6 i sidste uge til nu 62,3.

Selv om Skåne ikke er en åben region, kan man ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige godt rejse i transit gennem Skåne (og andre ikke-åbne regioner) for at komme til Blekinge eller det sydlige Småland, uden at man opfordres til at blive hjemme 14 dage efter hjemkomst. Og man kan stadig tage ophold i egen ødegård eller lignende i ikke-åbne regioner, læs mere om UMs rejsevejledning fra 27. juni: https://www.sydsverige.dk/?debat=43&post=13730

Se Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige, som opdateres hver torsdag, når SSI har opdateret tal for nye smittetilfælde: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/sverige/

Svar på indlægget


Svar på indlægget