Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Sporrakullagården

Siden er publiceret / opdateret: 30. januar 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2017:
Gården har normalt åbent søn 13-17 fra juni til august.

Uden for dette tidsrum er man velkommen på egen hånd, men der er ikke adgang til bygningerne.
AdresseAdresse Adresse
Sporrakulla gård
280 63 Sibbhult
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.2877
Longitude : 14.2418
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Sporrakulla Gård
Foto: © sydsverige.dk


En gammel forpagtergård

På en bakke dybt inde i den store Kullaskogen ligger Sporrakulla Gård. Det er en gammel firelænget forpagtergård opført i liggende tømmer og et godt eksempel på, hvordan gårdene i Nordskåne så ud i 1700-1800-tallet. De ældste af de nuværende bygninger er fra omkring år 1700, men gården har rødder længere tilbage. Fra 1680erne har gården hørt under Råbelövs gods. Godsejeren overlod driften af Sporrakulla til en forvalter, som til gengæld måtte levere en vis mængde smør, trækul, tjære, arbejdskraft og kontante penge til godset.

Flere billeder

Sporrakullagården - Fotogalleri

Sporrakulla Gård
Foto: © sydsverige.dk


Massakren under den skånske krig

Sporrakulla Gård er en af de få gårde, som undgik Massakren i Örkened i 1678, hvor den svenske hær nedbrændte alle gårde i sognet for at komme de dansksindede Snaphaner til livs. Der er flere udlægninger af, hvad der skete. Ifølge den ene overså hæren gården, som lå dybt inde i skoven omgivet af et næsten ufremkommeligt vildnis. Ifølge den anden historie skyndte bonden sig at sætte ild til kviste og grene omkring gården, da hæren nærmede sig. Da soldaterne så røgen, vendte de om i den tro, at gården allerede brændte.

Sporrakulla Gård ligger isoleret inde i Kullaskogen
Foto: John-Eric Gustafsson / Kulturmiljöbild


SE OGSÅ

Örnanäs Kulturreservat nær Sporrakullagården

Sådan finder du Sporrakullagården

Fra Sibbhult kører man stik øst mod Breanäs ved søen Immeln. Ca. tre km fra Sibbhult er der skilt til Sporrakullagården.

Kulturlandskabet omkring gården

Sporrakullegården er omgivet af stengærder med små jordlodder, hvor kvæget har græsset på den stenede og næringsfattige jord. Den før så vigtige løvhøst til foder har sat sine tydelige spor i form af grove, knudrede asketræer. Hvert år skar man grene og kviste af træerne. Blade og bark blev brugt til at vinterfodre dyrene, og resten anvendte man som brændsel. Gården er omgivet af enge, hvor man i generationer har høstet hø til dyrenes vinterfoder. Engene bliver stadig slået med le for at bevare de vilde blomster.