Forsiden > Her

Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Vadstena

Siden er publiceret / opdateret: 5. februar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 58.44084
Longitude : 14.88875
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Vadstena Slott i Sverige
Vadstena Slot. Foto: Oskar Lürén


Vadstena – byen ved Vättern – er kendt for sine middelaldermiljøer i den gamle bydel, nemlig Sankt Birgittas kloster og klosterkirke samt Vadstena slot, som ligger omgivet af en voldgrav ud til søen.

Birgitta af Vadstena

Vadstena er vokset op omkring det kloster, som den hellige Birgitte grundlagde her i midten af 1300-tallet. Birgittas familie tilhørte en gammel svensk kongeslægt, og det siges, at Birgitta havde syner og fik åbenbaringer direkte fra både gud og Jesus. I 1344 grundlagde hun et kloster i byen, som siden udviklede sig til et åndeligt centrum.

Først 86 år senere, i 1430, blev klosterkirken indviet. Siden da har mennesker fra hele verden valfartet hertil på pilgrimsrejse og gjort klosterkirken til en af Europas vigtigste pilgrimsmål. Ved siden af klosteret finder man Pilgrimscenter, der drives af den svenske kirke. Det er et sted for eftertanke og refleksion, hvor pilgrimsvandrerne kan mødes, hvile ud og overnatte. I dag er Den Hellige Birgitta skytshelgen og en af Europas tre kvindelige skytshelgener.

Pilgrimsvandring på Birgittaleden

Birgitta-leden er en 85 km lang vandrerute, der begynder ved Linköpings Domkirke og ender i Vadstena. Det var i Linköpings Domkirke, at Birgitta modtog undervisning, der gav hende dyb teologisk viden.

Undervejs på vandreruten er der mulighed for måltider og overnatning i bl.a. Berg, Borensberg og Motala foruden Linköping og Vadstena.

Vadstena Slott i Sverige
Vadstena Slot. Foto: Oskar Lürén


Vadstena Slott

Vadstena Slot blev bygget som en forsvarsborg på initiativ af den svenske konge Gustav Vasa og stod færdigt i 1545, men blev frem til 1621 ombygget til et smukt renæssanceslot. Om sommeren er slottet åbent dagligt. Året rundt er det åbent for guidede ture.

Find turistinfo

Hvis du søger yderligere turistinformation om Vadstena og byens seværdigheder, kan du besøge det lokale turistbureaus website: www.info.vadstena.se

Book hotel i Vadstena

Hos HotelSpecials.dk kan du booke hotelophold i Vadstena til lav pris. Klik på den orange knap herunder. Inde på siden: Vælg hotel og ankomstdato og følg vejledningen, hvor du kan vælge en af de foreslåede værelsestyper til fast pris.

Husk at booke i god tid
Vær opmærksom på, at du bør booke dit ophold i god tid for at få flest datoer og værelsestyper at vælge mellem.

Book din overnatning her