Foto: © sydsverige.dk
Opført af Christian 4.
Heliga Trefaldighets kyrka (dansk: Trefoldighedskirken) over for togstationen i Kristianstad er byens største seværdighed. Kirken er opført i 1617-1628 af Christian 4., dvs. kort efter grundlæggelsen af Kristianstad i 1614.Heliga Trefaldighets kyrkans størrelse og udformning viser, at kongen må have haft store planer for sin nye by.
Arkitektur
Heliga Trefaldighets kyrkan kaldes af mange for Nordens skønneste renæssancetempel. Arkitekturen er storslået. Kirken kan rumme 1.400 personer under de stjerneformede hvælvinger, som bæres oppe af smukke granitpiller. Kirkens stilrene indre er opført i Christian 4.s Renæssance.Heliga Trefaldighets kyrkan er bygget i røde mursten. Kirken har sandstensdekorationer og portalerne er udsmykkede med statuer. Flere steder ser man Christian 4.s monogram indhugget.
Foto: Kristianstads kommun/Claes Sandén
Kirke med et smukt lys
I modsætning til mange andre skånske kirker ser Heliga Trefaldighets kyrkan næsten ud, som da den blev bygget. Den største ændring skete i 1865, hvor det 59 meter høje tårn blev bygget. Som andre lutherske kirker - kirker som er opført efter Reformationen - kan man hverken opleve kalkmalerier, helgenbilleder eller lignenede inde i kirken. Derimod har kirken et meget smukt lys, som falder ind gennem de 26 store vinduer med i alt 1394 ruder.Gå til Heliga Trefaldighets kyrka - Fotogalleri

