Tosselilla vandland og forlystelsespark

(Svensk: Tosselilla Sommarland)

Siden er publiceret / opdateret: 20. marts 2014
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2014:
Enkelte dage i maj og juni.
1/7-8/8: Dagligt 10-19.
10/8-17/8, se Tosselillas egen hjemmeside.
Adresse Adresse
Tosselilla Sommarland
Svampakorset
273 97 Tomelilla
Sverige
GPS GPS
Latitude : 55.5543
Longitude : 13.9019
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Vejret Vejret

Vädret Tomelilla

Tosselilla har vandland, tivoliland, sommerleg, Gokartbane og meget mere
Foto: © Jane Lindbladh

Beliggenhed

Tosselilla Sommerland ligger vest for Tomelilla og 15-20 km nordøst for Ystad.

Masser af aktiviteter

Tosselilla Sommerland er et vandland og en forlystelsespark med masser af aktiviteter for børnene.

Ud over vandland er her et tivoli med karuseller for hele familien, robåde, kanoer, hoppepuder, en gokart-bane, grillplads, minizoo med geder og kaniner, klatreborge og meget andet.

Vandlandet

Om sommeren er hovedattraktionen vandlandet med 13 forskellige vandrutsjebaner og opvarmede pools.

I vandlandet kan du prøve den 170 meter lange vandrutchebane, som er blandt de længste i Europa. Og i den vilde fos kan du ruche ned ad baner på store bildæk.

I aktiviteten "surfingcross" ligger man på en måtte, der kurer ned ad en vandbane. En stor pool byder på 24 grader varmt vand og ren afslapning. Også for de helt små børn er der varme pools.

Tosselilla Sommerland - forlystelsespark og vandland
Foto: © Jane Lindbladh


Gokart-bane og meget mere

Tosselilla Sommerland byder på andet end vand. Gokart-banen er for børn over 12 år, men de mindre børn kan også prøve som passager hos en voksen.

For de mindre børn er minibiler foruden et mini-zoo med strudse, heste, får, geder, kaniner m.v. Midt i sommerlandet ligger en mindre sø, hvor I kan ro eller sejle i kano.

Der er radiobiler - såvel de velkendte som radiobiler, der sejler på vandet. Lidt i udkanten af Tosselilla Sommerland ligger tarzan-skoven, hvor børnene kan balancere og svinge sig i reb.