Roskildefreden (1658)

(Svensk: Freden i Roskilde)

Fredsaftalen mellem Danmark og Sverige
Fredsaftalen mellem Danmark og Sverige

Den svenske hær går ind i Danmark

I juni 1657 erklærerede Frederik 3. krig mod Sverige for at genvinde Halland, Øsel og Gotland samt landområderne i Norge, som Danmark havde mistet ved Freden i Brömsebro (1645).

Den svenske konge, Karl 10. Gustav, sad fast i en træg krig mod Polen, og han greb den danske krigserklæring med kyshånd. Sammen med sin rutinerede hær på 7.000 mand stormede Karl 10. Gustav op gennem Jylland fra Tyskland og kunne 30. januar 1658 gå over det tilfrosne Lillebælt til Fyn. Fyn blev indtaget på få dage, hvorefter de svenske tropper fortsatte videre over isen til Langeland, Lolland-Falster og videre til Sjælland. Se også Karl Gustav krigene (1657-1660).

Danmark mister Skåne, Blekinge og Halland

Frederik 3. blev totalt overrumplet af svenskernes fremrykning og måtte i al hast søge om fred med Sverige. Fra København blev der sendt forhandlere afsted. Ved Vordingborg mødte de den svenske konge og hans hær, og der blev indledt fredsforhandlinger. Forhandlingerne rykkede efterfølgende til Tåstrup Præstegård, og fra den 20. til 26. februar foregik forhandlingerne i Roskilde - deraf navnet Roskildefreden.

Den 26. februar 1658 blev roskildefreden underskrevet, formentlig i Roskilde domkirke. Det var den dyreste fred i Danmarks historie og den mest betydningsfulde i Sveriges. Fredsaftalen indebar, at det dansk-norske rige måtte afstå Skåne (med Bornholm), Blekinge og Halland (sidstnævnte var allerede afgivet for en 30-årige periode ved Freden i Brömsebro i 1645) til den svenske konge, foruden Bohuslän i det nuværende Sverige og Jämtland, Härjedalen og Trondhjems len i Norge.

Svensk hær stormer København (1659)

I første omgang var det Karl 10. Gustavs plan at indgå et forbund med Danmark. Planen var, at de to lande skulle spærre Øresund for fremmede krigsskibe. Desuden skulle Danmark love aldrig at indgå alliancer med magter, som var fjendtligt stemt over for Sverige. Men forhandlingerne mellem parterne trak ud, og Karl 10. Gustav fortrød snart, at han ikke havde benyttet lejligheden til at knuse Danmark-Norge totalt. I løbet af foråret 1658 havde han forladt Sjælland, men de svenske tropper lå stadig ved Brønshøj nord for København.

Stormen på København natten til 11. februar 1659
Stormen på København natten til 11. februar 1659 malet af Frederik Christian Lund (udsnit af maleri)


I juli 1658 besluttede et svensk krigsråd at angribe Danmark. Der blev landsat svenske tropper ved Korsør, og den 11. august 1658 indledte den svenske konge en belejring af København. Svenskerne skød ind over byens volde, der blev forsvaret af danske tropper, bevæbnede borgere m.fl. Byen holdt stand med hjælp fra hollænderne, som bragte mad og våben til København via Amager.

I præcist et halvt år var byen belejret, inden svenskerne satte deres angreb ind. Det kom natten til den 11. februar 1659. De svenske tropper stormede København, men det lykkedes dem ikke at indtage byen. En tredjedel af de svenske soldater faldt under angrebet.

Fredsaftalen 1660

I sommeren 1659 var København stadig belejret af svenske tropper, men på andre fronter gik det fremad. På Bornholm blev den svenske kommandant dræbt af en lille gruppe borgere, og snart rejste der sig et oprør mod de svenske tropper på Hammershus, som overgav sig uden at løsne et skud. Næsten samtidig, i november 1659, blev Fyn erobret af en dansk-hollandsk hærstyrke.

Holland, England og Frankrig kunne ikke acceptere en svensk dominans af hele Øresundsregionen og pressede på for en fredsaftale mellem Sverige og Danmark. Den kom 27. maj 1660. Trondhjem len blev leveret tilbage til det dansk-norske rige mod erstatning til den svenske konge. Øen Hven blev tabt til Sverige, og Skåne, Blekinge og Halland forblev svenske - en deling af Øresund mellem Sverige og Danmark passede stormagterne fint.

Kilder

- bl.a.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 8: Ved afgrundens rand 1600-1700, af Benito Scocozza.

Relaterede artikler

Begyndende konflikter om Skånelandene (1050-1364)
Kalmarunionen (1397-1523)
Vasatiden (1520-1611)
Den nordiske syvårskrig (1563-1570)
Kalmarkrigen (1611-1613)
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Freden i Brömsebro (1645)
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Roskildefreden (1658)
Den skånske krig (1675-1679)
Snaphaner
Kuppet i Loshult (1676)
Massakren i Örkened (1678)
Forsvenskning af Skånelandene (1680erne)
Den store nordiske krig (1709-1720)