Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Kalmarkrigen (1611-1613)

(Svensk: Kalmarkriget)

Danske tropper ved belejringen af Kalmar Slot
Danske tropper landsættes ved Kalmar


Kalmarkrigen blev startet af Christian 4. som resultat af en strid med svenskerne om kontrollen over Nordnorge og handlen i Østersøen.

Årsagerne til krigen

Sverige og Rusland havde ligget i krig siden 1590, og ved freden i 1595 blev landene enige om, at Sverige skulle have adgang til kysten og havet mellem Titisfjord og Varangerfjord (i det nuværende Norge), selv om området var en del af Danmark-Norge.

Siden Sverige var udtrådt af Kalmarunionen (1397-1523) i 1523, havde landet ligget klemt mellem Danmark og Norge med det resultat, at Sverige kun havde adgang til Nordsøen via udmundingen af Götaelven, hvor Danmark, Norge og Sverige stødte sammen. Sverige havde derfor brug for adgang til havet via det nordlige Norge.

Christian 4., konge af Danmark-Norge, afviste de svenske krav om adgang til havet i Norge og forbød samerne i området at betale skat til de svenske fogeder.

En anden konflikt, som bidrog til Kalmarkrigen, var handlen i Østersøen. Den svenske konge Karl 9. forbød de svenske handelsmænd at sejle ned gennem Østersøen til polske havne. Havnebyen Göteborg blev anlagt ved fæstningen Elfsborg, og det gav mindre Øresundstold til den danske krone, idet trafikken gennem Øresund blev reduceret. Samtidig kunne nederlænderne (hollænderne) undgå at sejle ned gennem Øresund og betale told til Christian 4., men i stedet lægge ind i Gøteborg og handle.

Christian 4. erklærer Sverige krig

Al dette irriterede Christian 4. voldsomt, og i april 1611 erklærede han Sverige krig med opbakning fra det danske rigsråd. Skatter og afgifter blev øget, så krigen kunne finansieres, herunder udgifterne til de udenlandske lejesoldater, som udgjorde en væsentlig del af de danske tropper.

Gammelt kort over Danmark og Sverige

Kampene i Kalmar

Kalmarkrigen foregik på flere fronter, men har taget navn efter Kalmar, hvor de hårdeste og mest afgørende kampe fandt sted.

I slutningen af maj 1611 blev Kalmar stormet af danske tropper (dog mest udenlandske lejetropper), efter at de havde belejret byen i 3-4 uger. To gange slog svenskerne angriberne tilbage, men tredje gang lykkedes det de danske tropper at plante deres fane på byens vold, og Kalmar var dermed taget.

Men fæstningen Kalmar Slot holdt dog stadig stand. Den svenske konge Karl 9. (død oktober 1611) var dukket op med en stor hær, og hans søn, Gustav Adolf, erobrede i juni den danske grænseby Kristianopel syd for Kalmar. En dansk flådestyrke kom de udmattede danske tropper til undsætning, og Kalmar Slot blev endeligt indtaget i begyndelsen af august 1611 efter hårde kampe, og efter at slottets høvedsmand, Krister Some, var blevet bestukket af danskerne til at kapitulere. Christian 4. lagde herefter en stærk befæstning i byen for at sikre den mod generobring.

Andre krigshandlinger i det sydlige Sverige

Året efter, i 1612, foretog den svenske konge Gustav 2. Adolf et hærgningstogt ned i den danske provins Skåne som gengæld for danske troppers hærgen i Småland og Västergotland. En lang række skånske byer blev plyndret, herunder købstaden Væ (nuværende Vä) i det nordøstlige Skåne, inden en dansk styrke satte sig til modværge mod svenskerne.

Det var bl.a. disse begivenheder, der i 1614 fik Christian 4. til at grundlægge Kristianstad nord for Væ som en fæstningsby og værn mod fremtidige svenske angreb i regionen. Det kom også til kampe i den danske provins Halland, hvor svenskerne angreb og brændte Varberg. Og længere nordpå erobrede de danske troppers fæstningen Elfborg.

Freden i 1613

Kalmarkrigen endte stort set uafgjort. Fredsforhandlingerne i Knäred i Halland, som stod på i over to måneder og først blev afsluttet 20. januar 1613, resulterede i, at Sverige fik Kalmar tilbage mod at betale krigsskadeerstatning på en million rigsdaler, som skulle betales over seks år. Omvendt slap svenskerne for fremover at betale Øresundstold til den danske konge.

Krigen ændrede ikke noget ved grænserne mellem Danmark og Sverige. Sverige måtte dog afstå sit krav om at få adgang til området fra Varangerfjorden til Titisfjorden i det nordlige Norge. Det betød, at Sverige var afskåret fra Ishavet. Grænsen mellem Sverige og Norge blev først endeligt fastlagt i 1751.

Kilder

Bl.a. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 8: Ved afgrundens rand 1600-1700, af Benito Scocozza

Relaterede artikler

Begyndende konflikter om Skånelandene (1050-1364)
Kalmarunionen (1397-1523)
Vasatiden (1520-1611)
Den nordiske syvårskrig (1563-1570)
Kalmarkrigen (1611-1613)
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Freden i Brömsebro (1645)
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Roskildefreden (1658)
Den skånske krig (1675-1679)
Snaphaner
Kuppet i Loshult (1676)
Massakren i Örkened (1678)
Forsvenskning af Skånelandene (1680erne)
Den store nordiske krig (1709-1720)