Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Älmhult

Siden er publiceret / opdateret: 23. februar 2017
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.55138
Longitude : 14.13724
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
IKEA i Älmhult
IKEA blev grundlagt i Älmhult i 1953. Foto: MPD01605, CC BY-SA 2.0


Byen med de mange varehuse

Älmhult med ca. 9000 indbyggere er en traditionel svensk provinsby bortset fra de mange varehuse, der sætter deres præg på byen. Her kæmper supermarkeder som Maxi ICA, Konsum Extra og Willy:s om at være størst og overgå hinanden.

Nyt IKEA-museum i det gamle varehus

Langs indfaldsvejene til Älmhult faldbydes maskiner, biler m.v., og midt i byen, på Ikeagatan 1, finder man IKEA, hvor der var hovedkontor og varehus frem til 2012. Det var her, at IKEA blev grundlagt af Ingvar Kamprad som et lille postordrefirma i 1953.

I 2016 åbnede det nye IKEA-museum i det gamle varehus: Museets udstillinger fylder fire etager og fortæller om det svenske møbeleventyr og dets historie.

Det nye IKEA

Lidt øst for centrum, nær hovedvej 23, har IKEA opført verdens største IKEA-varehus (adresse: Handelsvägen 4).

Overnatning nær togstationen i Älmhult



Carl von Linnés fødested 10 km nord for Älmhult

Fra Älmhult kan det anbefales at tage den gamle landevej nordpå i retning af Stenbrohult og Diö. Før Diö er der skilt til Linnés Råshult, hvor Sveriges berømte naturforsker Carl von Linné blev født i 1707. Linnés Råshult byder på 1700-tals haver, kulturstier og et gammelt landbrugslandskab, som det kan have set ud på Linnés tid.

Linnéhaven i Råshult
Linnés Råshult. Foto: © sydsverige.dk


Kanotur på Möcklen - 15 km nord for Älmhult

På venstre side af den gamle landevej nord for Älmhult ligger søen Möckeln (dog ikke synlig fra vejen), en perle omgivet af flere naturreservater, bl.a. Höö Naturreservat. Möckeln er forbundet med Helge å, som er en populær kanorute (se Kano på Helge å).

Badesøen Möcklen

Möcklen er en god badesø med har flere gode strande, bl.a.:
- Böckhult badplats i sydspidsen af Möcklen (GPS 56.56846, 14.12897).
- Diö badplats ved Diö (GPS 56.64671, 14.22034).
- Möcklen Badplats (GPS 56.58041, 14.15328).
Alle koordinater er WGS84: Decimal.

Linnéleden

Den gamle landevej mellem Älmhult og Diö og videre op til Eneryda (i alt ca. 20 km) går også under navnet Linnéleden. Vejen slynger sig gennem et smukt kulturlandskab. Lige nord for Älmhult er der på højre side af vejen opstillet en informationstavle, der beskriver de mange seværdigheder langs vejen.