Kanotur til Sverige i august

Denne side er blevet vist 6158 gange

Hej,
Vi er 6 unge mennesker, der er ved at planlægge en kanotur til Sverige her til august. For to år siden var vi på en tur langs Susåen, og nu synes vi, tiden var inde til lidt mere udfordring i nogle andre omgivelser.
Vi kunne godt tænke os at padle 3-4 dage og ca. 5-6 timer om dagen. Det må godt være lidt udfordrende, men uden alt for mange steder, hvor man blever nødt til at gå på land. Vi havde også en halv-dårlig oplevelse med en sø, sidst vi var ude, så hvis man kan undgå åbent vand med (ofte) mere vind, kunne det være godt. Derudover er etablerede campingpladser ikke lige os, men det er godt med mulighed for påfyldning af drikkevand undervejs.

Vi har selvfølgelig kigget på en masse steder, men det er lidt svært at bedømme, når man ikke selv har været der.
Så er der nogle anbefalelsesværdige steder, der evt. også er forholdsvis let tilgængelige med offentlig transport fra København?

Med venlig hilsen
Josephine

Svar på indlægget

Hej Josephine
Hvis I vil undgå åbent vand, må valget falde på en å. Men det er svært at finde en å, hvor der både er udfordringer (lidt fosser / fald på åen) og hvor man ikke skal al for meget i land (jeg går ud fra at du mener at slæbe / trille kanoen forbi forhindringer på ruten).. Mht. campingpladser: Flere steder i Sydsverige er der små ovarnatningspladser langs de populære kanoruter, men i højsæsonen kan man jo godt være uheldig (eller heldig?) at havne på en plads med en del andre kanofolk.. Men så kan I benytte jer af allemandsretten..

Jeg kan desværre ikke give bud på en rute - prøv fx at undersøge mere på http://www.kanotguiden.com eller vent på, at der forhåbentlig kommer flere svar her i forumet...
Vh Steen
Okay, tak. Vi kigger på det :)
Hej Josephine

Rønne Å fra Ringsjöen til Ängelholm er en anbefalelsværdig begynder rute i det sydsvenske. Tæt på København (tag toget til Stehag). Find en kanoudlejer hjemmefra, så kan I få bragt kanoer til Ringsjöen. Herfra går det afsted ad Rønne Å. Jeg synes ruten er et hit, men der er ikke de store udfordringer. Hvis du vil ha udfordringer kommer du næppe udenom en del komplicerede løft, som Steen skriver. Men hvis I bare vil afsted på en nem kanotur gennem et flot landskab, så er Rønne Å et godt sted at starte.

God tur
Hej Josephine,

Ved godt at det måske er lidt sent at svare - men prøv med Nordmarkens Kanot Center - jeg har været i området mange gange - her er både søer med god plads og snævre farvande - vandet er drikkevand - den eneste fejl er afstanden fra Helsingborg - ca. 400 km - området ligger på højde med Oslo på grænsen mellem Sverige/Norge.

God sommer


Ring Vagabond Turs Tlf.33330024

Jeg tog på Kanotur for 2 år siden
og skal til August afsted igen.

Svar på indlægget