Skoven i Sydsverige - her ligger nøglebiotoperne

Foto: © sydsverige.dk

Her kan du se, hvor du kan opleve såkaldte nøglebiotoper med høj naturværdi og stor betydning for skovens planter og dyr.

De svenske skove er blevet mindre vilde

Det er især naturen, som trækker mange danskere til Sverige. Skovene indbyder til friluftsliv med masser af frisk luft, men hvor meget ”natur” er der egentlig i de svenske skove? I de seneste 50 år er skovarealet i Sverige vokset og udgør nu 70 procent af landets areal. Men i samme periode er skovene blevet langt mere ensartede end tidligere, og det har givet dårligere betingelser for mange plante- og dyrearter.

Siden 1940'erne har de svenske skove forandret sig fra naturskove med mange forskellige træarter i forskellige aldre til plantageskove med især fyrre- og grantræer. Der, hvor der oprindeligt voksede naturskov, står i dag plantageskov med ensartede træer, der alle har samme alder. I dag er størstedelen af de svenske skove unge plantageskove, som bliver fældet inden træerne er blevet rigtig gamle.

Hvis du går tur i de sydsvenske granskove, vil du indimellem komme igennem et område af skoven, hvor alt er fældet. Svenskerne kalder det ”kalhuggning” eller ”att kalhugga skogen”, og det er en metode, som for alvor vandt indpas i 1940'erne, fordi den var mere effektiv (dvs. billigere) end selektiv fældning af træerne. Kalhuggning indebærer, at man fælder samtlige træer på én gang, både store og små, og som regel også fjerner alle grene, som laves til flis. Herefter kører tunge maskiner over jorden og laver fuger, hvori der plantes nye træer, især gran og fyr som er mere økonomisk værdifulde end løvtræer.



Kalhuggning er voldsomt for alle skovens arter. Når alle træerne fjernes, forsvinder størstedelen af det plante- og dyreliv, der har været knyttet til skoven. Og de arter, der måtte være i skoven, er ikke tilpasset de ensartede skove. Kalhuggning og nyplantning er effektivt til at få produceret en masse træ til savværkerne og papirindustrien, men man får ensartede skove uden stor biodiversitet.

Derfor foregår der i disse år en debat i Sverige om, hvordan skovene skal udvikle sig i fremtiden. Om man skal fortsætte med at ”kalhugga” eller satse på mere selektiv fældning, hvor man ikke fælder hele skoven på en gang.

I dag er kun 10-15 procent af Sveriges skove såkaldt naturskov, dvs. skov der aldrig har været ryddet, men hvor der blot er blevet foretaget selektiv hugst. En endnu mindre del af skovene, under en procent, er urskov, som er helt upåvirket af mennesker.

Nøglebiotoper - skov med høj naturværdi

Selv om skovenes biologiske mangfoldighed har været på retur de seneste mange årtier, kan du stadig opleve små bidder af skov med meget høj naturværdi. Det kaldes nøglebiotoper (nyckelbiotoper på svensk), og de findes som regel i resterne af naturskoven og urskoven.

I en nøglebiotop kan der være fredede og sjældne arter, som kun kan leve her, fordi skoven byder på et naturmiljø, som arten er tilpasset. Det kan fx være skove med meget gamle træer eller mange døde træer i skovbunden, hvor svampe og insekter kan trives. Jo mere varieret en skov er, jo flere arter kan den rumme.

Nøglebiotoperne er hjem for mange af skovens 2000 rødlistede arter, dvs. arter som er truede. Håbet er, at de truede og sjældne arter kan sprede sig til det omkringliggende skovlandskab, men det forudsætter, at der er levesteder for dem, og det er der ikke i de meget ensartede plantageskove.

Her finder du nøglebiotoper

Kortet herunder viser størstedelen af de registrerede nøglebiotoper i Sydsverige pr. december 2021. Zoom ind på kortet: Nøglebiotoperne er vist med blåt. Som det ses, ligger nøglebiotoperne som små øer i landskabet. Klik på nøglebiotoperne for at få mere info. Kortet er baseret på data fra Skogsstyrelsen, dog viser kortet ikke alle nøglebiotoper.

Husk at du gerne må færdes stort set overalt i den svenske natur, læs mere om Allemandsretten.

Nøglebiotoper er desværre ikke beskyttet mod fældning

Desværre er nøglebiotoperne ikke juridisk beskyttet mod fældning. Når en skovejer vil fælde et stykke skov, kontakter han den svenske Skogsstyrelse, som vurderer, om skoven er en nøglebiotop. Selv om det er tilfældet, er der intet juridisk til hinder for, at skovejeren kan fælde skoven. Dog kan det være sværere for skovejeren at sælge træ fra en nøglebiotop, da kunderne som regel efterspørger træ fra bæredygtigt skovbrug.

Siden december 2021 har den svenske Skogsstyrelse ikke længere skulle registrere nøglebiotoper, når de kontrollerer skov, som skovejerne har bedt om tilladelse til at fælde. Og det har mødt kritisk fra miljøorganisationer, der mener, at det øger risikoen for, at naturområder med høj naturværdi bliver fældet.

Sverige er verdens næststørste eksportør af træ og papir, og den svenske skovindustri kræver en konstant tilførsel af træ. Der er lovkrav om, hvor gammel en skov minimum skal være, før den må fældes. Typisk skal en granskov i Sydsverige være mindst 60-80 år, før den må ”kalhuggas”. I dag er de fleste plantageskove imidlertid for unge til fældning. Det lægger pres på de resterende skove, ikke mindst naturskovene med nøglebiotoper.

Sådan kan du kende skov med høj naturværdi

Jo større variation skoven har, jo større biologisk mangfoldighed kan den rumme. Skove med høj naturværdi har typisk et eller flere af disse kendetegn:

• Skoven har mange forskellige arter træer.
• Der er træer i forskellige aldre, dvs. både små træer og store, gamle træer.
• Der er mange døde træer, som står eller ligger.
• Skoven har også åbne områder, hvor der slipper lys ned.
• Flere træer har huller eller skader.
• Der er spor efter brand.
• Skoven har både våde og tørre områder.

Skoven i 1800-tallet

For 175 år siden – i 1840'ernes Sverige - var skovene forholdsvis urørte, og de var domineret af store, meget gamle træer. Der var træer imellem, som var over 400-500 år gamle, som altså havde stået i skoven siden middelalderen. Dengang var der langt mindre skov end i dag, men den skov, der var, havde en større variation og rummede flere forskellige arter, end skovene gør i dag.

I midten af 1800-tallet var Sverige et bondesamfund, hvor størstedelen af befolkningen boede på landet. Fra skoven hentede bønderne træ til husbyggeri, hegnspæle, værktøj, træsko, brænde osv. og det foregik ved, at bonden tog ud i skoven og fældede et eller flere træer, som arbejdshesten trak med hjem til gården.

Bønderne havde brug for mange forskellige slags træer med forskellige egenskaber, og det skabte stor artsvariation i skovene. Fyrrestammer blev bl.a. brugt til tømmerhuse og tagspån, gran til hegn (gärdsgårdar), birk til værktøj og møbler osv. Man fældede løbende de ældste træer og lod resten stå, så skovøkosystemet ikke blev ødelagt.

Den gamle type bondeskov, hvor køer, grise og får åd olden, græs og kviste i skovbunden og bonden tog træ og brænde, er ofte artsrig, fordi skoven er varieret og har træer i forskellige aldre.

Du kan bl.a. opleve gammel bondeskov i Örnanäs Kulturreservat i Skåne.