Kalmarunionen (1397-1523)
Kalmarunionen var en politisk alliance mellem Danmark, Norge og Sverige. Rigerne blev samlet under fælles dansk konge og indgik en aftale om at stå sammen mod ydre farer.Læs mere
Erik af Pommern krones til konge af Danmark, Norge og Sverige den 17. juni 1397 på Kalmar Slot
Vasatiden (1520-1611)
I 1523 brød svenskerne med Kalmarunionen og indsatte 6. juni samme år den svenske adelsmand Gustav Eriksson (Gustav Vasa) som konge af Sverige.Læs mere
Kirke og kongemagt - Reformationen (1536)
Op gennem middelalderen var den katolske kirke blevet en stadig større magtfaktor i samfundet. Kirken ejede store landområder og kæmpe formuer, og kongemagten opfattede kirkens magt og rigdom som en trussel. For kongemagten var reformationen derfor en anledning til at sætte denne magtfaktor ud af spillet og beslaglægge dens formuer. Ved reformationen i 1536 blev klostrenes og ærkebiskobens jord beslaglagt af kronen.Tidligere klostre i Sydsverige: fx Klostret i Ystad, Bosjökloster og Övedskloster.
Læs mere
Den nordiske syvårskrig (1563-1570)
Tiden i midten af 1500-tallet var fuld af mistro mellem Sverige og Danmark. Det var Sveriges opfattelse, at Frederik 2. forsøgte at genoprette Kalmarunionen. Resultatet var en svensk oprustning, som fik Frederik 2. til at erklære krig mod Sverige.Læs mere
Kalmarkrigen (1611-1613)
Siden Sverige var trådt ud af Kalmarunionen i 1523 havde landet ligget klemt inde af Danmark-Norge. Sverige krævede adgang til havet via områder i det nuværende Norge. Christian 4., konge af Danmark-Norge, afviste de svenske krav, og i 1611 erklærede han Sverige krig. Kalmarkrigen foregik på flere fronter, men har taget navn efter Kalmar, hvor de hårdeste og mest afgørende kampe fandt sted.Læs mere
Danske tropper landsættes på Øland, som bliver erobret i 1612
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Sveriges mål var at erobre de danske provinser Skåne, Halland og Blekinge for derved at svække den danske kontrol over Øresund og det danske søherredømme i regionen. Siden Sverige var trådt ud af Kalmarunionen i 1523, havde landet ligget klemt inde af Danmark-Norge og havde kun adgang til Nordsøen via udmundingen af Götaelven ved det nuværende Gøteborg. I 1643 besluttede det svenske Riksråd at foretage et angreb på Danmark.Læs mere
Freden i Brömsebro (1645)
Ved freden mellem Danmark-Norge og Sverige måtte det dansk-norske rige afstå Halland for en 30-årig periode. Desuden skulle Danmark-Norge permanent afstå øerne Øsel og Gotland samt landområderne Jämtland og Härjedalen i Norge til svenskerne. Freden blev indgået i Brömsebro i det nordvestlige Blekinge.Læs mere
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Frederik 3. prøvede at generobre Halland, Øsel og Gotland samt landområderne i Norge, som Danmark måtte afstå til Sverige ved freden i Brömsebro. I juni 1657 erklærede Frederik 3. Sverige krig, men den danske hær var i en elendig forfatning, og krigen udviklede sig til en katastrofe for Danmark. Snart blev den danske konge løbet over ende af svenskerne.Læs mere
Roskildefreden (1658)
Den svenske hær trængte op gennem Jylland, gik over det frosne Lillebælt og Storebælt, og stod snart på Sjælland. Frederik 3. blev totalt overrumplet af svenskernes fremrykning og måtte i al hast søge om fred med Sverige. Fredsaftalen blev underskrevet i Roskilde. Det blev den dyreste fred i Danmarks historie.Læs mere
Den skånske krig (1675-1679)
I 1676 erklærede Christian 5. krig mod Sverige i et desperat forsøg på at tilbageerobre Skåne, Blekinge og Halland, som blev tabt ved Roskildefreden i 1658. Slaget ved Lund og slaget ved Landskrona hører til de blodigste i Nordens historie.Læs mere
Danske tropper før stormen på fæstningen i Kristianstad, sommeren 1676. Udsnit af maleri af Claus Möinichen 1686, Frederiksborgmuseet
Snaphaner
Snaphaner var dansksindede bønder i Skåne, som støttede den danske hær under den skånske krig. De så muligheden for at komme af med det svenske styre, som havde mindsket deres frihed og pålagt dem højere skatter.Læs mere
Kuppet i Loshult (1676)
Kuppet i Loshult er gået over i historien som et eksempel på snaphanernes modstand mod den svenske konge Karl 11. og hans hær.Læs mere
Massakren i Örkened (1678)
Under den skånske krig var den svenske konge Karl 11. blevet godt træt af de dansksindede Snaphaner, som gjorde livet besværligt for de svenske tropper. I 1677 gav kongen ordre til hæren om at straffe befolkningen i snaphanernes højborg Örkened sogn, hvis snaphanerne fortsatte deres aktioner.Læs mere
Forsvenskning af Skånelandene (1680'erne)
I 1679 sluttede den skånske krig, og kort efter satte den svenske konge gang i en forsvenskningsproces af Skåne, Blekinge og Halland, så områderne skulle miste deres danske identitet.Læs mere
Den store nordiske krig (1709-1720)
Frederik 4. foretog et sidste forsøg på at generobre Skåne, Halland og Blekinge. En dansk hærstyrke på 16.000 mand blev landsat syd for Helsingborg, men angrebet mislykkedes. Skåne, Blekinge og Halland var definitivt tabt for Danmark.Læs mere