Forsiden > Her

Golf i Sverige

Golfklubber, golfbaner, greenfee og overnatning

Spil golf i Sverige

Foto: Tord Sollie, CC BY-NC-ND 2.0

Siden er publiceret / opdateret: 17. december 2021

132 golfklubber og golfbaner i Sydsverige

På den anden side af Øresund ligger 132 golfklubber og -baner inden for en kørselsafstand af maks. tre timer fra Helsingborg eller Malmø:
- Skåne har 61 klubber
- Blekinge har 8 klubber
- Halland har 19 klubber
- Småland har 44 klubber

De fleste golfbaner i Skåne minder om banerne i Danmark. Hvis man kommer lidt længere op i Sverige til fx Småland, er der nye oplevelser med et mere kuperet terræn, et lidt andet klima og en anden natur.

Bliv greenfeegæst i de svenske golfklubber

At spille greenfee vil sige, at du som medlem af fx en dansk golfklub tager ud for at spille golf i en anden klub, fx i Sverige. Selv om de svenske golfbaner hovedsageligt er forbeholdt medlemmerne, er du som dansk golfspiller velkommen som greenfeegæst I de fleste svenske klubber. Kontakt den svenske klub og book tid til greenfee. Mange klubber tilbyder også golfophold med overnatning. Som regel kan du booke direkte på klubbens website.

Greenfee er det beløb, man betaler for at spille banen som gæst. På nogle baner gælder greenfee for 18 huller, på andre for hele dagen. Det er som regel lidt dyrere i weekenden end på hverdage.

Golf i Skåne, Sverige
Skåne har 68 baner hvoraf halvdelen ligger maks. 25 km fra enten Malmø eller Helsingborg. Foto: skane.com © Per Eriksson


Som dansk greenfee-spiller er du mere end velkommen i de svenske golfklubber. I mange klubber kan man for omkring 300 danske kroner spille som greenfeegæst en hel dag, så man får virkelig noget for pengene. Hvis du vil spille greenfee i Sverige, skal du medbringe din spilletilladelse fra din egen klub.

Sverige er et tyndt befolket land, så selv på golfbanerne er der mindre trængsel end på de fleste danske baner.

Find en golfklub

Se ”Find golfklubber og golfbaner i Sverige” under Links.

Book hotel

Hos HotelSpecials.dk kan du booke hotelophold i Sverige til lav pris. Klik på den orange knap herunder. Inde på siden: Vælg sted/by og ankomstdato og følg vejledningen, hvor du kan vælge en af de foreslåede værelsestyper til fast pris.

Book din overnatning her


Bliv medlem af en golfklub i Sverige

Mange svenske golfklubber tager også gerne imod dig som medlem og kan tilbyde en komplet pakke bestående af golfuddannelse og medlemskab, så du derefter kan spille i hele verden. Og dette til meget overkommelige priser sammenlignet med det, man skal betale i Danmark.

De færreste golfbaner har dresscode og handicapbegrænsninger. Mange steder kan man sagtens få lov at spille selv med banehandicap 36 på dage og tider, hvor der ikke er så mange på banen.

Golf i Skåne: Alene i Skåne er der 68 golfbaner / golfklubber
Se ”Find golfklubber og golfbaner i Sverige” under Links. Inde på siderne kan du se, hvilke svenske golfklubber der er åbne for nye medlemmer.

Tjek golfvejret

Se vejret i Sverige - i dag og de næste 4 dage.