Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Ejerskifte fritidshus i Sverige

Denne side er blevet vist 6526 gange

Måske kan nogen hjælpe:
Vi har "solgt" et fritidshus internt i familien og skal nu have ejerskiftet registreret. Hvordan bærer vi os ad - uden at skulle have dyre advokater på banen?
Mvh

Svar på indlægget

Kære Anita,

Formkravene er meget simple og ved en indtern handel kan I nøjes med et "köpebrev", der kun opfylder disse formkrav. Der findes skabeloner at købe i f.eks. en boghandler, eller så kan I spørge i en bank eller hos en mægler, om I ikke kan få et tomt "köpebrev", som I bare udfylder.

Når der er skrevet under og betalt, skal handlen tinglyses i Sverige. Det heder "ansökan om lagfart" og gøres hos Lantmäteriets Division inskrivning [LINKET VIRKER IKKE: SIDEN ER FLYTTET ELLER FJERNET].

Den sælgende part skal dokumentere sin civilstand og evt. ægtefælle skal skrive med under og godkende salget, også selvom denne ikke står som medejer af huset. Jeg har lavet en vejledning til hvordan denne "civilstandsattest" skaffes her: [LINKET VIRKER IKKE: SIDEN ER FLYTTET ELLER FJERNET]

Köpebrev sendes til Lantmäteriet underskrevet, bevidnet (to vitterlighedsvidner) og i original med en bekræftet kopi. Derudover skal ovennævnte civilstandsattest sendes med i original. Det er ikke svært at ansøge, det skal blot fremgå at det handler om en "ansökan om lagfart" og så skal ansøgningen sendes til den korrekte adresse afhængig af hvor i Sverige huset ligger (se ovenstående link).

Sagsbehandlingen er ca. 14-30 dage og derefter kommer en regning på stempelskatten, med 1,5% af købesummen + SEK 825 i fast gebyr (det skal køber betale). Samtidig kommer en "underrättelse om lagfart" (besked om endeligt tinglyst skøde) og dermed er sagen på plads.

Året efter salget, skal sælger betale skat af en evt. fortjeneste med 22% på nettobeløbet til Sverige. Læs mere om det her: [LINKET VIRKER IKKE: SIDEN ER FLYTTET ELLER FJERNET]

Dette er den enkleste metode, men måske ikke altid den bedste. Det er svært at råde dig nærmere, uden at kende omstændighederne, men nogle gange kan et gavebrev være en bedre idé (ingen stempelskat og ingen skat ved salg), men kan få konsekvenser i Danmark i form af gaveafgift (findes ikke i Sverige).

Håber du blev lidt klogere af det :-)

De venligste hilsener,

Jens Christian Nielsen
Hej Jens Christian Nielsen

Tusind tak for meget flot vejledning!

Det med gavebrevet skal jeg lige forstå rigtigt - huset "sælges" faktisk i "lige linje" - dvs. givet som gave, og der falder ingen reel salgssum, så kunne du præcisere, hvor meget af din procedure, der så evt. ikke er nødvendigt og/eller falder væk?

På forhånd tak.

Mvh
Anita
Hej igen Anita,

Hvis der ikke udveksles penge - er det jo en gave og ikke et salg. Proceduren er dog næsten den samme som ved et salg og der er også formkrav til gavebrevet der skal opfyldes. Tinglysningen foregår også på samme måde, men den store forskel er, at der ikke skal betales stempelskat, kun et gebyr på SEK 825. Der skal naturligvis heller ikke betales skat ved salg.

I Sverige findes der som sagt ingen arv- eller gaveskat længere, så når ovenstående er på plads, er der ikke flere mellemværende i forhold til Sverige. I Danmark findes der dog stadig gaveafgift, så modtageren (hvis det er en dansker) skal muligvis betale en skat/afgift til Danmark.

Der findes dog en vej udenom dette. Hvis I vælger at istedet handle ejendommen til 85% af den svenske ejendomsværdi (taxeringsvärde), vil det stadig regnes som gave i Sverige, men som regulært salg i Danmark. Dermed slipper man for gaveafgiften i Danmark og for skatten ved salg i Sverige - men ikke for stempelskatten. Stempelskatten beregnes desuden på hele den svenske taxeringsvärde, men det er som regel billigere end alternativerne.

Det er også muligt at forære ejendommen i mindre stykker efterhånden, så man ikke kommer over det beløb man kan give i gave uden skattemæssige konsekvenser.

Som du ser, er det ikke altid sådan ligetil. Det er enkelt i princippet, men det er ikke så enkelt, at vælge den bedste vej udfra de konkrete omstændigheder.

De venligste hilsener,

Jens Christian Nielsen

Svar på indlægget