Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

hvor stor skal grunden være?

Denne side er blevet vist 4114 gange

Hej
vi har overvejelser vedr køb af ødegård i Sverige og har et spørgsmål i den forbindelse som vi håber at I kan svare på.

Hvis man køber en ødegård med en stor grund, kan det så lade sig gøre at sælge noget af grunden fra og i så fald er det nogle love/regler omkring hvor stor den tilbageværende grund med huset på skal være?

Mange tak for hjælpen

Jørgen og Camilla Gosvig

Svar på indlægget

Hej Camilla & Jørgen,

"Standardgrunden" i Sverige er 1.500 m2, men der er ikke noget der hindrer at man udstykker mindre grunde. Det skal blot være en hensigtsmæssig udstykning og det afhænger af de lokale forhold - afstand til naboer, vand, vej mv. Tal med Lantmäteriet (www.lantmateriet.se), der er den svenske myndighed der har med udstykninger at gøre. Det tager ca. 6-8 måneder at gennemføre en udstykning og koster ca. SEK 20.000.

Værd at tage med i overvejelserne er, at det meget sjældent kan betale sig at bygge nyt i Sverige idag i forhold til at købe et eksisterende hus. Der skal i princippet være sø/havudsigt for at det kan betale sig (eller ligge i nærheden af større byer). En skovgrund er ikke noget videre værd og vil trække værdien på Jeres hus ned mindst ligeså meget som I får for grunden (hvis det ligger øde i forvejen).

Men jo, det kan sagtens lade sig gøre :-)

De venligste hilsener,

Jens Christian Nielsen
til Jens Christian Nielsen,

tak for et supergodt svar!

Huset vil stadig have en stor eng omkring sig og det er nabolandmanden der er interesseret i at købe, formegentlig til jagt.

Men det var en øjenåbner at læse at det tager 6-8 mdr at udstykke samt den høje pris.

Han er den eneste jeg kan forestille mig vil købe det område da det ligger lige op til hans egen jord, så det er mange penge hvis han springer fra. Kan man juridisk løse det mon?

Helt forståeligt hvis du ikke kan svare på det,
med venlig hilsen Camilla og Jørgen

Hej igen Camilla & Jørgen,

Undskyld det sene svar. Man kan sagtens skrive en bindende slutseddel (köpekontrakt) inden udstykningen er gennemført. Man skriver helt enkelt vilkår for udstykningen ind i slutseddelen inkl. hvem der skal betale for den, det meget almindeligt og slet ikke noget problem. Man skal naturligvis have "tungen lige i munden" når man formulerer aftalen, men sådan er det jo altid.

Som alternativ til et køb, kan I også aftale med nabobonden, at han kan leje jorden (jordbruksarrende) og betale en årlig leje for brugsretten. Arrendeloven i Sverige er meget gammel og ganske tydelig. Da skriver I helt enkelt en arrendeaftale, men I beholder ejerskabet af jorden og slipper for at betale for udstykning.

Svar på indlægget