Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Andelslejlighed i Sverige

Denne side er blevet vist 4274 gange

Andelslejlighed i Sverige

En andelslejlighed i Sverige kaldes en Bostadsrätt, hvor medlemmerne i en bostadsrättsforening har ret til at bo i ubegrænset tid, så længe man opfylder foreningens betingelser. Man ejer altså ikke lejligheden. Brugsretten kan også købes af ikke-svenskere mod et overkommeligt indskud.

Ved overdragelse af en bostadsrätt oprettes en skriftlig aftale, som underskrives af sælger og køber. Aftalen bliver først gyldig, når køberen er optaget som medlem i ejendommens bostadsrättsforening.

Månedsafgiften omfatter normalt alle udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse, herunder opvarmning, vand og henlæggelse til forbedringer.
Udover månedsafgiften betaler man kun for sit eget elforbrug og evt. forsikring.

Både anskaffelsespris og månedsafgift er afhængige af efterspørgslen, men de kan være særdeles fordelagtige i landlige områder.
De øvrige lande i Skandinavien har også fået øje på denne enestående mulighed for at erhverve en helårsbolig til en overkommelig pris i attraktive naturområder velegnet til ferieophold.

Især har nordmænd vist interesse for ejendomme beliggende i mindre byer som for 40-50 år siden var centrum for svensk industri. De fleste arbejdspladser er i dag nedlagt, boligerne er blevet overflødige og kan erhverves til ferieophold til en fordelagtig pris. Både kvalitet, størrelse, indretning og beliggenhed midt i den svenske natur lever op til det moderne menneskes krav om en fritidsbolig, hvor man kan slappe af fra hverdagens stress og jag. Ingen vedligeholdelse af hus eller grund, ingen uventede udgifter, fredelige omgivelser fri for generende trafikstøj og mulighed for at få en uforpligtende snak med ejendommens øvrige beboere.

Vi har mere end 10 års erfaring fra en bostadsrättsforening i Blekinge ved Karlshamn og vil gerne dele vor erfaring med dig, hvis du vil vide mere om denne praktiske boligform og Blekinges vidunderlige natur.
Send en SMS og fortæl os hvilket fastnettelefonnummer vi kan ringe til - eller skriv en mail til os eller sydsverige.dk.

Med venlig hilsen
Ida & Niels Kjøller

Tlf. (0045)30 89 20 94
E-mail: nokidak@hotmail.com

Svar på indlægget


Svar på indlægget