Vildtparken er i privateje, og der er kun adgang mod betaling.
En 12 km vandrerute mellem vildtparken og havet
Du kan opleve lidt af vildtparkens rige dyreliv og Blekinges smukke kyster ved at følge den nye 12 km lang vandrerute "Eriksbergsleden", der åbnede i foråret 2025. Eriksbergsleden går rundt om vildtparken, og flere steder på vandreruten er der kig ind i dyreparken, hvor du kan være heldig at opleve nogle af de vilde pattedyr eller se havørne, som svæver over området.To nye broer over vandet binder den nye vandrerute sammen. En 110 meter lang hængebro og en 190 meter lang træbro.

Træbroen
Vandreruten går inde i naturreservatet "Eriksbergs stränders naturreservat" med kysten på den ene side og dyreparken på den anden. Naturen er varieret, fra kyster domineret af klipper til strækninger med egetræer, bøgeskov og nåletræer. Undervejs er der flere steder fine udsigter over havet, hvor man går højt oppe på klipper. Denne del af Blekinges kyst er kulturlandskab med spor efter områdets industrihistorie, gamle militæranlæg og nogle af de kystbønder, som boede her i 1800-tallet.
Ruten begynder (eller slutter) ved indgangen til vildt- og naturparken med P-plads, hvorfra den følger en halvcirkel ned til parkeringspladsen ved Björnahemmet.
Vandreruten er middelsvær: stierne er indimellem smalle og med store sten.

Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Kortet viser den 12,2 km lange Eriksbergsleden. Gul markering viser Eriksbergs hovedindgang med "Outdoor Eriksberg". Orange markering viser Björnahemmet. Røde markeringer viser broer (hængebro, træbro, spang mv.). Grøn markering viser teltplads. Blå markeringer viser bunkerne, som man kan overnatte i.
Du kan ikke klikke eller zoome på de to kort ovenfor.
Få transport mellem rutens slut- og startsted
Vandrerutens 12 km danner en halvcirkel. Hvis du ankommer i bil til Blekinge og vil undgå at vandre både frem og tilbage ad Eriksbergsleden, kan du hos Eriksberg vildt- og naturpark bestille transport mellem vandrerutens slut- og startpunkt. Transporten sker fra den store P-plads ved gårdbutikken "Outdoor Eriksberg" ved hovedindgangen til Eriksberg og går gennem safariparken til Björnahemmet. Fra Björnahemmet kan du begynde din vandring østpå ad Eriksbergsleden tilbage til din bil ved "Outdoor Eriksberg". Prisen for transporten er 195 svenske kr. pr. person (2025). Kontakt: guide@eriksberg.se. Bookningen skal ske mindst 24 timer i forvejen. Søg "Eriksbergsleden - Boka transport" på nettet for at få mere information.Markering af Eriksbergsleden
Eriksbergsleden er markeret med orange på stolper og træer.Overnatning langs ruten
Der er flere bål- og rastepladser på vandreruten. Hvis du ønsker at overnatte undervejs, ligger der to gamle bunkere uden el fra 2. verdenskrig, som nu er renoveret til formålet. Der er ca. 30 meter mellem de to bunkere, som ligger i den vestlige del af Eriksbergsleden.Du kan også overnatte i eget telt i hele naturreservatet Eriksbergs Stränder. Der er et par teltpladser ved Bruksviken og på Dragsö.
Overnatning på hotel ved vandrerutens start
Endelig kan du overnatte på hotel Eriksberg, som hører til vildt- og naturparken. Du skal ikke betale entré til vildtparken for at bo på hotellet eller spise på Eriksbergs restaurant.Hos HotelSpecials.dk kan du booke hotelophold på "Eriksberg Hotel and Nature Reserve" til lav pris. Klik på den orange knap herunder. Inde på siden: Vælg sted/by og ankomstdato og følg vejledningen, hvor du kan vælge en af de foreslåede værelsestyper til fast pris.
