Bro

Denne side er blevet vist 14719 gange

Hej - i september 16 var jeg på Vildmarksvandring Raslången-Halen - hvor vi bl.a. skulle passere en bro over 10 meter vand. Den kunne vi imidlertid ikke finde og brugte alt for lang tid på at gå en omvej. Jeg skal derop igen i april og vil høre om nogen ved om broen er der eller om der bliver bygget en ny?

Svar på indlægget

Hej Jette
Jeg var der i foråret 2016. Det er ikke en bro, måske resterne af en bro. Der er 3 træstammer hen over vandet med nogle tværgående træ imellem og man skal kravle over. Det kan godt lade sig gøre.

Den røde advarselstrekant på googlekortet her http://www.sydsverige.dk/?pageID=167 viser præcist hvor "broen" er. Det bedste er at kigge på kortet med satellitvisning. Der ligger en gård og når man har passeret den skal man gå ca. stik øst gennem skoven for at komme til broen. Der er ingen vej og vi gik for langt ud på en pynt hvor vi heldigvis kunne se "broen".
Hej Simon - det var netop også googlekortet vi gik efter, det var dog ikke en rute der bar præg af særlig meget trafik - men vi fandt aldrig overgangen og måtte til sidst vende om gå tilbage igen.
Har siden jeg skrev indlægget hørt at overgangen skulle være væk og at kommunen har lovet at bygge en ny - men ikke noget om hvornår den skulle være færdig.
Hej Jette, jeg har lige fulgt med i tråden. Vi skal selvfølgelig ha rettet oplysningerne på sitet, hvis passagen er væk, så andre ikke også går forgæves. Ligger der noget info på nettet om, at den er væk, eller har du talt med nogen fra Olofströms kommune? Skriv evt. hvem, så er det lettere for mig at følge op på det og tjekke, hvornår der kommer en ny.
Hej Steen - jeg har det fra en guide fra outsite.org som er der tit - han oplyste at passagen er væk og kommunen har lovet at lave en ny. Men jeg har ikke selv talt med kommunen.
I forrige weekend (lørdag 4. marts 2017) var status flg.:

Der er "rester" efter 2 broer samme sted.
Den ene bro går halvt over fossen (20 m i alt), den østlige del heraf er i lidt halvforfalden stand og den vestlige del er blot en enkelt stamme ført over.
Den anden "bro" er et antal telefonpæle med varierende mellemrum lagt tværs over fossen.

Vi passerede 5 mand over ved at kravle på underbenene hhv. sidde overskrevs på telefonpælene. Med oppakning. Det gav våde bukser og alge-kulør. Man skal passe på nogle få søm i telefonpælene, men ellers er det en løsning som kan gå, men ikke er for små børn - der kræves en vis størrelse og en vis styrke for at kunne passere. Vi havde ikke nogen sikkerhedsline på eller noget overliggerreb, og ville jeg nok medbringe hvis jeg skulle gøre det igen.

Strømmen er vældig stærk, der er i hvert fald 50-70 cm. vand og en vadning vil være farlig.
...det lyder som en udfordring - for det første at finde den og for det andet at komme over... vurderes skal det i hvert fald, da jeg altid har følgeskab af min hund og umiddelbart lyder det som om at han melder pas der...
Men tak for oplysningen 😊
Jeg var en af de 5 som sammen med ovenstående Anders udførte overgangen d. 4. marts 2017.
Det var bestemt en udfordring, og Anders har ret når han siger at det kræver noget fysik. Men samtidig vil jeg sige at den overgang klart var det mest mindeværdige ved weekendens vandretur.
Så selvfølgelig skal man tænke sig om inden man lægger ruten den vej, men hvis man kan klare en lille udfordring vil jeg klart anbefale det.
Her er et billede af passagen. Pælene var meget glatte i regnen, så det kunne ikke lade sig gøre at gå oprejst på dem.
https://www.instagram.com/p/BRa7tmZB13b/?taken-by=yorlt
Tak for det - ved da hvad vi nu står overfor - hunden og jeg 😉
Hej Anders og Hjalte
Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der fremover skal ske med de to gamle broer over vandet, og fritidsfolkene i Olofström har sendt det her billede af den anden bro fra efteråret 2016: Stod broen stadig nogenlunde sådan her i marts, dvs. med kun en enkelt stamme i den ene side men ellers rimelig ok?
http://www.sydsverige.dk/media/artikler/bro-vildmarksvandring.jpg
Er der nogen der ved om denne omvej er mulig?
http://i.imgur.com/6DYZFwg.png

Vejen stopper lidt nord for broen, og på satellite-visning kunne det godt se ud som, at der var noget vand:
http://i.imgur.com/YVp8Iuh.png

Tror også det vil være en udfordring at få hunden over de telefonpæle :)
Jeg var deroppe i weekenden og begge broer står som på billederne.
det lyder som et godt sted at vandre. er der mange mennesker er mit spørgsmål
Var der i weekenden. Fantastisk tur - især den "sydlige" del.
Broen er kræver en ok fysik og er ikke for mindre børn. Ellers ingen store udfordringen, men dejligt varieret terræn.
Meget få mennesker her sidst i april, men dog en lille smule rift om shelters, så medbring en alternativ soveløsning...
For lige selv at besvare mit tidligere spørgsmål ift. omvej rundt om "broen", fandt vi en lidt længere gåtur ved at tage skåne leden lidt længere under og vest for Filkesboda (bare følg skåne lede - der er kort i løbet af turen).

Vi havde en lille hun med, så vi turde ikke tage chancen...

Her er et CIRCA kort jeg bare har tegnet efter hukommelse. Der er et virkelig dejligt shelter ca. ved stjernen :)
http://i.imgur.com/RmBo1pW.png

Igen, bare følg skåne leden, og når man kommer op over søen (ved den røde pin) skal man så gå væk fra skåne leden, og følge vejen ned til efter "broen", hvor man rammer den "rigtige" rute igen. Den alternative rute har også nogle små stop med kort langs vejen, men ellers er der stier på google maps. Man kommer gennem et ret dejligt område med en masse åer, søer og fiskere.

FYI: der er ikke noget rent drikke vand i løbet af turen. Der er et par vandpumper, men ligesom søvandet skal det koges, før det kan drikkes. Et vandfilter ville have været rigtig fedt!
Andy, hvor mange kilometer ekstra skal man regne med hvis man følger din rute?

På forhånd tak.
Hej

Kan man gå ruten på to dage med en overnatning? Det er vores første vandretur, så vi ved ikke rigtig, hvad det er realistisk at gå pr. dag:)
Er der noget nyt om status på broen? Har hørt, at der skulle komme en ny bro i år.
Vi har lige været deroppe i weekenden 4-6/8-2017. Der er stadig de gamle broer. Men det var egentlig nemmere at komme over end først antaget. Vi tog den første bro/dæmning. Jeg kan fanges på Gefionvej@hotmail.com hvis man vil have lidt billeder af vores overgang. Men som sagt før, så kan man ikke have børn med over. Og man vil få våde fødder hvis man ikke har fodtøjet iorden. Vi tog den med oppakning på ryggen.
Tak. Jeg var der oppe for 3 måneder siden og der var den i samme stand. Nu skal jeg have en par uøvede vandrer med og så tør jeg ikke tage chancen. Jeg går udenom - selv om det er lidt kedeligt.
Måske skulle jeg skrive til kommunen og høre om fremtidsudsigterne.
Hej Michael, Olofström kommune siger, at de ikke er ansvarlige for broen / resterne af broerne. Området ejes af Sydkraft Hydropower og de vil fjerne broen, men de har ikke besluttet hvornår. Det lidt uklart, hvad det handler om, noget med dæmningen som skal fjernes... Jeg vil prøve at finde ud af det.
Super - tak
Kære alle,
Vi gik ruten medio oktober 2017, og her får I en status:

Broen længst oppe ad strømmen har fortsat én telefonpæl i den ene ende, og to med brædder på tværs i den anden. Den ensomme pæl er i dårlig forfatning, og et hold vi mødte ved broen, havde været ude på den, men vurderet at den ikke ville kunne holde til en voksen mand med oppakning. Vi gik ikke ud på den, men havde heller ikke lyst. Se billede af broen fra oktober 2017 her: https://imgur.com/gH6OhD8

Den anden bro består også fortsat af 6 pæle - 3 i hver side. Den midterste pæl i den side, vi forsøgte at krydse fra, virkede også ret rådden, så vi forsøgte med den til venstre på billedet. Men vi kom aldrig over, for pælene var så glatte af alger og den megen regn i år, at det var umuligt for os at få "fremdrift" på pælene, når vi sad overskrævs med oppakning på. Pælene var for glatte til at man kunne kravle på underbenene på to pæle - i hvert fald med oppakning. Holdet vi mødte ved broen kom heller ikke over. Vi vuderede (og det gjorde de andre også), at man ikke kunne vade over. Man kan ikke se bunden og strømmen er meget stærk. Se billede af broen her fra oktober 2017: [LINK VIRKER IKKE]

I stedet fulgte vi delvist en rute inspireret af disse gutter: [LINK VIRKER IKKE] Men istedet for at gå igennem skoven, som de gjorde, fulgte vi vejen rundt. At bedømme ud fra deres beretning, føler jeg mig overbevist om, at det er hurtigere at følge vejen. Her er den rute vi gik (tynd blå streg), den rute de gik (tyk blå) og den vej, man skal gå, hvis man kan krydser de ovenstående broer (tynd rød): https://imgur.com/aIP3j4c

I en tidligere post er der en, der har linket til et kort med den rute vi gik - her er den målt op til lige over 3 km, til man møder ruten igen. Det tog os ca. 50 minutter at gå ned til shelteret (ml. 4 - 5 km) ved Blankaviken da vi var tilbage på stien fra de ukrydselige broer.

Der er rigtig nok - som en ovenover skriver - også vand når man følger den alternative rute, endda to gange. Men her er der to rigtig fine broer, som det ikke er et problem at krydse. Når man har krydset den sidste ender man i noget, der ligner en have, men fortsætter man 50 meter langs med bunden af haven, ser man en bum, hvor der er lavet adgang igennem for vandrere. Her er man ude på vejen, som er tegnet ind på kortet. Så er det bare at sætte næsen efter shelteret.

I kan se de to krydsbare broer her:

Bro 1 oktober 2017: [LINK VIRKER IKKE]
Bro 2 oktober 2017: [LINK VIRKER IKKE]

Alt i alt: Skulle jeg gå ruten igen - sommer eller vinter - ville jeg ikke gide gå ned til de "ukrydselige" broer (specielt hvis de alligevel en gang bliver fjernet), men fortsætte lige ud ad den sti, der allerede er let at finde i landskabet, og krydse de to "krydsbare" broer. En kort og rigtig fin "omvej", som jeg tvivler på vil tage længere tid, end hvis man kunne mave sig over de ukrydselige broer.
Her er det korrekte link til den ukrydselige bro med 6 pæle: https://imgur.com/RfLfwAH
Shit - det går dårligt med links. Men her er de to krydsbare broer:

Bro 1: https://imgur.com/v3Z957y
Bro 2: https://imgur.com/BXVa9Bm
Hej Kenneth

Stort tak for de nye oplysninger om broen mellem Filkesjön og Raslången, så man kan udgå telefonpælene over fossen ! Jeg har nu lagt din blå rute ind på Googlekortet på siden med turbeskrivelsen http://www.sydsverige.dk/?pageID=167
Den er præcis to km længere end ruten over telefonpælene. Om sommeren / i tørt vejr er telefonpælene sikkert en mulighed, hvis man vil spare to km og ha' lidt udfordring, men godt der nu er et alternativ.
Telefonpælene over fossen bliver ikke erstattet af en ny bro, det skriver vandkraft-folkene til os i en mail i dag. Så er det jo godt, at der er den alternative rute, som Kenneth fandt i oktober.
Hej
Jeg overvejer at skulle gå denne runde i uge 7. Nogen der har erfaring med netop denne tur i vinterhalvåret? Jeg regner med at have tre overnatninger på turen rundt. Både det at det tager tid at gå i sne men at jeg også gerne vil nå at lave lejre. Ville der være alternative steder at starte sin tur? Så de forskellige dagsetaper ikke bliver for lange. Her tænker jeg mest på første og sidste dagen?

Tak til Kenneth for en rigtig god tur beskrivelse👍
Hej

En kort status. Vi krydseede pælene i denne weekend, og det er fortsat samme stand som tidligere. Vi kom fint over.
Vi lavede vores egen rute ud fra den overstående, som vi kunne gå på en dag i påsken 2019, med små 22,4 km. Jeg har lavet et kort her:
https://drive.google.com/open?id=1q8ljJhT04QdwthRpm6BrSaazxWzjn9O1&usp=sharing

Vi gik over "broen", der består af 2 telefonpæle, en lille ø og så 3 telefonpæle. Det gik fint, men at finde frem til "broen" er lidt svært, vi tog en sti som endte i intet. Vi kunne dog gå til bredden og forcere os ind igennem skoven. Jeg ved ikke om jeg havde lyst til at prøve det hvis de var våde og glatte.
I denne uge vadede vi over passagen med vores tre børn (7-9 år) og fuld oppakning.
Fin bund og vand til anklerne.
Der er fortsat ingen bro
Vi krydsede broen 10 maj 2020 og den var i fin stand. Kan man balancere med en sæk over to telefonpæle, er det uproblematisk at krydse. Det var ikke let at finde stierne frem til broen, både på øst-og vestsiden, så det er noget med at orientere sig efter terræn og kort. Smukt område!
Jeg gik turen d14-16 juni 2021. Jeg vovede pelsen og søgte efter telefonpælene som stadig er der. Der er blevet skovryddet på vest-siden så der er ikke nogen sti og rimelig svært fremkommeligt dog uden bevoksning. (Flækkede grene, træstammer o.lign.) Pælene over vandet er i rimelig dårlig forfatning (den ene) og der går nok ikke så mange år før den smutter. På øst siden forsvinder stien så efter nogle 100 m… den er simpelthen groet til i tjørnekrat og små træer. Ingen fremkommelighed.. Jeg fandt frem til stengærdet og endte med at gå ovenpå det (meget forsigtigt) med dunkelskov mod sydøst og tjørnekrat mod nordvest. (Ca) efter ca 500 m spottede jeg et dyreveksel og fulgte det til starten af grusvejen som er fortsættelsen af ruten. 25 minutter efter svømmede jeg i søen ved blankaviken shelterplads. Sikke et eventyr. Havde jeg haft min hund med var vi gået tilbage til den anden vej og jeg vil ikke anbefale turen hvis man er alene eller nybegynder.
Hej Kaspar, super med din nyeste info om vandreruten. Nu er artiklen om ruten opdateret med dine oplysninger, tak.

Svar på indlægget