Östregårds loppis & antik

Östregård loppemarked i Moheda

Östregårds udvalg af loppeting er stort: Møbler, malerier og nips under åben himmel, og derudover et par lader proppet med ting og sager. Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 27. januar 2026
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2026:
Normalt åbent søndage om vinteren og lørdag-søndag om sommeren. Se Östregårds' facebookside under Links.
AdresseAdresse Adresse
Östregårds antik och loppmarknad
Ryd Östregård
342 63 Moheda
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.99117
Longitude : 14.59252
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

1500 kvm med enorme mængder loppeting

Hver weekend fra april til og med september åbner familien Johansson dørene til Östregårds loppis & antik ved Moheda. Her finder man hele 1500 kvm fordelt på flere lader, fyldt med et stort og varieret udvalg af loppeting. Udvalget spænder blandt andet over porcelæn, møbler fra 1950’erne-1970’erne, almuemøbler, redskaber, kludetæpper, duge, lamper, værktøj og meget mere. Sortimentet ændrer sig løbende, da der hele tiden kommer nye varer på hylderne.

Åbningstider

Östregårds loppemarked i Moheda har primært åbent søndage fra kl. 12-17 i sæsonen fra april til september. Der kan forekomme ekstra åbningsdage samt åbninger uden for højsæsonen, men disse varierer fra år til år. Dørene åbnes præcis kl. 12 for de mange besøgende, der ofte står i kø for at komme først ind og gøre et godt loppefund. Se altid de aktuelle åbningstider på Östregårds Facebook-side.

Møbler og porcelæn på Östregård loppemarked i Moheda
På Östregårds loppemarked finder man møbler og porcelæn, byggematerialer, værktøj og meget andet. Foto: © sydsverige.dk

Byggematerialer på Östregårds loppis i Moheda
Foto: © sydsverige.dk

Byggematerialer på Östregårds loppis i Moheda
Foto: © sydsverige.dk

Værktøj på Östregård loppemarked i Moheda
Foto: © sydsverige.dk


Café og pølsevogn

I sommermånederne – typisk fra juni til august – er der ofte stor trængsel i laderne. Her kan man tage en pause og slappe af med en kop kaffe og kage i den hyggelige café eller nyde en klassisk pølse fra Östregårds korvvogn (pølsevogn). Serveringen kan variere afhængigt af sæson og besøgsantal.