Malmø Kunsthal

(Svensk: Malmö Konsthall)

Malmø Kunsthal

Foto: www.imagebank.sweden.se © Miriam Preis

Siden er publiceret / opdateret: 30. januar 2026
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2026:
Kunsthallen har åbent tirs, tors-søn kl. 11-17 og ons kl. 11-19.

Helligdage: se kunsthallens egen web.
Bemærk, at når udstillingerne skifter, er der kun åbent i restaurant og boghandel.
AdresseAdresse Adresse
Malmø Konsthall
S:t Johannesgatan 7
211 46 Malmö
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 55.5953
Longitude : 12.9988
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Flotte udstillingsrum

Malmø Kunsthal ved togstationen Triangeln, ca. 1,5 km syd for Centralstationen, er en af Nordens største kunsthaller for samtidskunst. Udvendigt fremstår kunsthallen som en enkel betonbygning, men indenfor åbner der sig store, lyse og arkitektonisk markante udstillingsrum, som ofte fremhæves blandt Nordens mest vellykkede kunsthalsinteriører. Arkitekten Klas Anshelm har her skabt ca. 2.000 kvm fleksibelt udstillingsareal med ovenlys og et særligt karakteristisk dagslys.

Kunsthallen blev opført i 1975 og er siden blevet et vigtigt kulturelt samlingspunkt i Malmø.

International samtidskunst af høj kvalitet

Malmø Kunsthal viser international samtidskunst af høj standard inden for mange forskellige genrer: fotografi, skulptur, maleri m.v. Udstillingerne skifter flere gange årligt og præsenterer både etablerede og nye kunstnere fra ind- og udland. Desuden afholder kunsthallen talks, performances, workshops og formidlingsaktiviteter, mens egentlige teater- og filmvisninger forekommer mere lejlighedsvist.

Klik ind på Malmø Kunsthals eget website for at læse om aktuelle udstillinger, arrangementer og åbningstider, se under Links.

SE OGSÅ

Flere seværdigheder og oplevelser i Malmø

Boghandel, café / restaurant, legeplads

Malmø Kunsthal har boghandel med kunstbøger samt kataloger fra tidligere og nuværende udstillinger. I kunsthallens Restaurant & café SMAK kan man bl.a. købe frokost.

Boghandlen i Malmö Kunsthal
Boghandlen i Malmø Kunsthal har et bredt udvalg af kunstkataloger og kunstbøger fra hele verden foruden museets egne udgivelser. Foto: © sydsverige.dk