
Vi har bl.a. geder, høns og heste
Bo i hjertet af Småland
I hjertet af Småland finder du Vartorps Gård - 25 km nord for Växjö og bare tre en halv times kørsel fra København. Gården ligger netop, hvor Mörrumsån løber ud i Övrasjön. Så vi har også masser af vand at byde på."Man skal altid bo på landet..."
Trænger I til at komme væk fra stress og jag – logistik og mailbox - gadelygter og bilos - fjernsyn og computerspil? Længes I efter fred og ro og tid til bare at være sammen - så kom til Vartorps Gård.På Vartorps Gård er I ude på landet blandt dyr, marker, skov, mose og enge. Vi har geder, høns, heste, hund, katte og kanin – indtil videre … Vartorps Gård byder både børn og gamle – og alle derimellem - velkomne.
Vartorps Gård var engang en stor herregård og har en spændende historie, som strækker sig helt tilbage til 1300-tallet. I dag er gården en fredfuld ramme om en afstressende ferieform fuld af naturoplevelser. Tilbage fra storhedstiden er en særlig gammel skovspark fra 1600-tallet, som går helt ned til vores sø, fine kampestensruiner og et spøgelse ikke at forglemme.

Gårdens smukke, gamle kornmagasin er indrettet til et lille og hyggeligt Bed & Breakfast / vandrehjem. Her er 7 værelser med 2-3 senge i hvert værelse
På Vartorps Gård er det tilladt bare at være og nyde lyden af gumlende geder, synet af kæmpe egetræer eller nyde lyden af vores gamle Ferguson 135.
Bo på Bed & Breakfast / Vandrehjem eller i tipi
På Vartorps Gård kan I bo på to måder:I kan bo på vores lille Bed & Breakfast / Vandrehjem. Vi har ombygget gårdens gamle, fine kornmagasin til 7 dobbeltværelser. Her kan I sove 2–3 personer på hvert værelse. De 6 værelser har eget toilet og det 7. værelse har både bad og toilet (sidstnævnte er handicaptilpasset). Herudover er der et fælles veludrustet køkken, spisestue og dagligstue samt bryggers, tørrerum og to fælles baderum.
Havemøbler finder I både på den sydvestvendte terrasse og på plænen mod åen, her er det også muligt at grille. Gederne græsser lige ved huset.

I kan også leje en boplads med rigtige tipier. Vi har seks bopladser, og de ligger alle langs søen i gårdens gamle skovpark. På hver boplads finder I to tipier. Den ene tipi er traditionel, bygget af rafter og rummer en særlig finsk grill, hvor I kan koge vand til kaffen og hvor I kan lave jeres mad over de varme gløder. Der er køkkenbord, borde og bænke og alt nødvendigt husgeråd.
Den anden tipi har indertelt, underlag og myggenet, så man kan sove i fred for myg og knort. I denne tipi findes senge med tykke karimatmadrasser, så man sover behageligt. Under sengene er der opbevaringsbokse til hjælp for at holde "teltorden". Til hver boplads hører et havemøblement. I lejen indgår desuden en kano og en trækvogn til transport af bagage, brænde og børn! Det er tilladt at have sin hund med, blot den er i snor. Se Lej tipi-boplads med kano i Småland.
Lej hele Vartorps Vandrehjem
I kan også leje hele vandrehjemmet (i alt 21 sovepladser) for en eller flere dage og tage storfamilien, kollegerne eller vennerne med til Vartorp.Aktiviteter
Oplev Småland til hest
I kan opleve det smålandske landskab på hesteryg eller siddende behageligt i en hestevogn. Hvad med at blive ført gennem skoven eller gennem Bullerby-lignende bebyggelse. Alt sammen arrangerer en lille rideskole tæt herved - mod betaling. I kan også tage egen hest med, vi har både boks og græsmark til den.
Giv dyrene mad og hjælp med at finde hønsenes æg
I kan være med til at give dyrene deres mad. Vil I have æg til frokost, må I hjælpe med at finde æggene! Vi har fritgående høns, og det er ikke altid til at vide, hvor de har lagt deres æg.

Spring i bølgerne eller ta´ med ud og fisk
Søen er lavvandet og meget velegnet til børn at plaske og bade i. Fisk finder I måde i sø og å, så der er god mulighed for en stor gedde på krogen.
Kanoer, kajakker og både
Søen og åen giver gode muligheder for at sejle. En af områdets kanoruter er lige uden for døren. Åen kan føre jer op til endnu en sø, en ganske ensomt beliggende sø, hvor det er muligt at se bl.a. havørne og sangsvaner. Vi udlejer kanoer, kajakker og både til vore gæster.
Nyd lejrbålsstemningen og rist en "skumfidus"
Langs søen er der anlagt flere bålpladser. Her kan du grille og nyde bålstemningen.
Eventyr- og Petanguebane
I den gamle skovspark finder I morskab for både små og store. Vi har dels anlagt en lille eventyrbane over stok og sten samt en petanguebane for dem der holder af et langsommere tempo.
Astrid Lindgrens Verden, Glasriget og meget andet
På Vartorp er du midt i Småland. Det er muligt på dagsture at nå alle store og små seværdigheder.

Priser vandrehjem
Dobbeltværelse med eget toilet: 700 svenske kr. (SEK) pr. nat.Dobbeltværelse med eget toilet og bad: 800 svenske kr. (SEK) pr. nat.
Ekstra seng i dobbeltværelse: 150 SEK pr. nat.
Enkeltværelse med eget toilet: 500 SEK pr. nat.
Enkeltværelse med eget toilet og bad: 600 SEK pr. nat.
Hvis du ønsker at købe morgenmad, skal det aftales forinden.
Sengetøj og håndklæder: 130 SEK pr. person.
Rengøring: Man rengør selv værelset ved afrejse.
Leje af kano: 250 SEK pr. dag.
Leje af kajak: 150 SEK pr. dag.
Leje af hele vandrehjemmet
Hele vandrehjemmet med plads til 21 personer (14 personer i dobbeltværelser og 7 personer i enkeltværelser):Lavsæson: 3500 SEK. pr. nat.
Højsæson: 4000 SEK pr. nat.
Slutrengøring: 2000 SEK.
Sengetøj og håndklæder: 130 SEK. pr. person.
Mad og aktiviteter: pris efter aftale.
Kontakt
Siri EkMobil (0046) 70 540 70 71
E-mail: vartorp@gmail.com
Web: www.vartorp.se