
Vartorp ligger smukt ved Övrasjön
Bo nær sø og å
I hjertet af Småland finder du Vartorps Gård - 25 km nord for Växjö og bare tre en halv times kørsel fra København. Gården ligger netop, hvor Mörrumsån løber ud i Övrasjön. Det betyder masser af vand, vand til at bade, padle og fiske i og vand til bare at nyde synet og lyden af.Værelser og fællesfaciliteter
Vartorps Gårds smukke, gamle kornmagasin er omdannet til et lille og hyggeligt vandrehjem. Vi har 7 dobbeltværelser. På hvert værelse kan sove 2–3 personer. De 6 værelser har eget toilet og det 7. værelse har både bad og toilet. Herudover er der et fælles veludrustet køkken, spisestue og dagligstue samt bryggers, tørrerum og to fælles baderum.Havemøbler finder du både på den sydvestvendte terrasse og på plænen mod åen, her er det også muligt at grille.

Gårdens smukke, gamle kornmagasin er indrettet til et lille og hyggeligt vandrehjem

Vandrehjemmet
Vartorps Gård
Vartorps Gård var en gang en stor herregård, og stedet har en spændende historie, som strækker sig helt tilbage til 1300-tallet. Den første vi har navn på var en rigtig ridder. Han boede her indtil 1345 og hed ridder Rörik Tordsson. Siden kom andre riddere og godtfolk til. Familien Sparre boede her gennem flere hundrede år, indtil de til sidst fik hovederne hugget af. Mange kender Sparre-familien fra den sørgelige historie om løjtnant Sixten Sparre og Elvira Madigan.Tilbage er fine kampestensruiner, en særlig gammel skovspark fra 1600-tallet, en vandmølle og et spøgelse ikke at forglemme.
I dag er gården en fredfuld ramme om en afstressende ferieform fuld af naturoplevelser.


Lej hele Vartorps Vandrehjem
Du kan leje et enkelt værelse, men har også mulighed for at leje hele vandrehjemmet for en eller flere dage. Tag storfamilien, kollegerne eller vennerne med til Vartorp. Lej hele vandrehjemmet og nyd at have syv selvstændige soveværelser med toilet.Aktiviteter
Sø og å giver gode muligheder for at sejle. En af områdets kanoruter er lige uden for døren. Vi lejer kanoer, kajakker og både ud til vore gæster, se Lej tipi-boplads med kano i Småland. Søen er lavbundet og meget velegnet til børn at bade og plaske i. Langs søen er der anlagt flere bålpladser. Her kan du grille og nyde bålstemningen.I skovparken og i den omkringliggende skov, mose og eng er der gode vandremuligheder, ligesom vi ikke har langt til mere officielle vandringsruter. I parken finder du en lille eventyrbane og en petanguebane. Vi er naturguider og tilbyder guidede ture i nærområdet.
Søen er fuld af fisk, så der er god mulighed for at få en stor gedde på krogen. Du kan opleve Småland til hest. Vi har en aftale med en lille rideskole i nærheden.
Beliggende midt i Småland er det muligt på dagsture at nå store og små seværdigheder som Glasriget og Astrid Lindgrens Verden.

Langs søen er der anlagt flere bålpladser, hvor I kan grille og nyde bålstemningen
Priser vandrehjem
Dobbeltværelse med eget toilet: 700 svenske kr. (SEK) pr. nat.Dobbeltværelse med eget toilet og bad: 800 svenske kr. (SEK) pr. nat.
Ekstra seng i dobbeltværelse: 150 SEK pr. nat.
Enkeltværelse med eget toilet: 500 SEK pr. nat.
Enkeltværelse med eget toilet og bad: 600 SEK pr. nat.
Hvis du ønsker at købe morgenmad, skal det aftales forinden.
Sengetøj og håndklæder: 130 SEK pr. person.
Rengøring: Man rengør selv værelset ved afrejse.
Leje af kano: 250 SEK pr. dag.
Leje af kajak: 150 SEK pr. dag.
Leje af hele vandrehjemmet
Hele vandrehjemmet med plads til 21 personer (14 personer i dobbeltværelser og 7 personer i enkeltværelser):Lavsæson: 3500 SEK. pr. nat.
Højsæson: 4000 SEK pr. nat.
Slutrengøring: 2000 SEK.
Sengetøj og håndklæder: 130 SEK. pr. person.
Mad og aktiviteter: pris efter aftale.
Kontakt
Siri EkMobil (0046) 70 540 70 71
E-mail: vartorp@gmail.com
Web: www.vartorp.se