Nordmarkens Kanot Center

(Annonce)
Maksimér
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Nordmarkens Kanot Center AB
Risviken
672 91 Årjäng
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 59.2991
Longitude : 12.1534
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Lej kano hos Nordmarkens Kanot Center, Sverige


”The real Canoe Country”

Kanocenteret ligger i Västra Värmland lidt nord for grænsen til Västra Götaland, midt i ”The real Canoe Country”. Blandt de områder, jeres kanotur kan gå til, er Dalsland i Sverige og det østlige Norge.

Kanocentret drives af Tor Mortensen og hans medarbejdere. Tor taler dansk og har været i gang med kano- og vildmarkseventyr i mange år.

Nord for vores Base Camp i Risviken ligger Glaskogens Naturreservat med 380 km markeret vandrerute og en lang række gode kanoruter.

100 lejrpladser

I området ligger mere omkring 100 gode, godkendte lejrpladser, hvor I altid er velkommen. Vandet i naturen kan drikkes. Lejrpladserne er udrustet med bålplads, træ, tømret shelter og miljøtoilet.

På kanotur i den svenske vildmark


Det er drikkevand i alle søer, og mange steder rigtig vildmark med kun få huse og bebyggelse. Området har alt fra smalle vandløb til større søer med øer og vige. Der er rigtig godt fiskeri efter de almindelige ferskvandsfisk, men der er også en rimelig bestand af laks og ørred.

Faciliteter på kanocentralen

På vores kanocentral findes et nyt sanitetsanlæg med normale WC'er, og der er pladser hvor man kan vaske sig. Desuden har vi fire hytter med varmt brusebad.
Vi har også udbygget vore butik, så den nu er meget større. Her tilbyder vi et stort sortiment af madvarer, bl.a. en hel del forskellige frysetørrede middagsretter, ferskvare, almindelige kolonialvarer, et rigtig godt sortiment af fiskeudstyr som kan bruges til at fiske i søerne. Det er mest til laks og ørred, men også gedder og aborrer.

På kanotur i Sverige

Lej en stor kano


Fiskekort

Et fiskekort koster 200 SEK pr. uge og kano, dvs. to personer (med i alt to fiskestænger) kan fiske overalt i området i en uge. Størstedelen af fiskekortets pris går "tilbage til søerne" i form af yngelpleje mv.

I kan desværre ikke købe kortet hos os, det skal købes på nettet og er digitalt. Se linket under "Kontakt" længere nede på siden.

Andre aktiviteter

Vi kan arrangere alt – lige fra udlejning af kanoer til ture med grupper. Vi tilbyder forskellige aktiviteter som klatring, laksefiskeri, multisport, bo på en øde ø, survival træning, m.m.

Priser

Leje af kano med tre padler, to svømmeveste og en spade:
Priser i hhv. lavsæson / højsæson.

1 døgn (24 timer) 550 svenske kr. (SEK) / 650 SEK.
2 dage: 850 SEK / 950 SEK.
3 dage: 1050 SEK / 1150 SEK.
4 dage: 1150 SEK / 1350 SEK.
5 dage: 1450 SEK / 1550 SEK.
Naturafgift (Naturvårdskort) 60 SEK pr. person pr. dag til at drive de over 100 shelterpladser i området.

Med forbehold for ændringer, se flere priser på vores website, se link herunder hvor I også finder priser for leje af kanovogn, liggeunderlag, Trangia, mv.

Kontakt

Tor og Kim Mortensen
Tlf. (0046) 573 380 60
(Vi taler dansk)

E-mail: booking@nordkanot.se
Web: www.nordkanot.se

Køb fiskekort og betal naturafgift (Naturvårdskort): www.dalslandnordmarken.se

Oplev Dalsland i kano