Lej en lille fiskerbåd i Kattvik havn

Kattvik havn

Kattvik havn ligger på en smuk kyststrækning, som er et populært udflugtsmål i sommerhalvåret.

Siden er publiceret / opdateret: 1. december 2023
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.46303
Longitude : 12.75521
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
I den hyggelige Kattvik havn på Bjärehalvön har det i mange år været tradition, at turister og andre kan leje en lille fiskerbåd for at tage på havet og fiske. Kattvik havn med de små røde fiskerboder, borde og bænke, toilet og en iskiosk har omkring 10 små fiskerbåde, hvoraf nogle stykker udlejes.

Fra det tidlige forår til ud på efteråret er der gode muligheder for at fange bl.a. torsk og makrel fra båd, og fra og med juni kan man også fange søtunge, der lever på lavt vand med sandbund.

Kattvik ligger på en spændende klippekyst, som er en oplevelse i sig selv. Sejl fx østpå langs kysten til Hovs Hallar med imponerende klipper, eller sejl ud i Laholmbugten, hvor vanddybden er 15-20 meter.


Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Lej en lille fiskerbåd i Kattvik havn. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.



Lej båd med dieselmotor

Der er flere bådudlejere i Kattvik havn, den største ejer tre både af typen ”snipa” (svensk), hvor forstævn og agterstævn er ens. Bådene er ca. seks meter lange, 2,5 meter i bredden og har indbygget dieselmotor. De er meget lette at sejle og kan rumme op til seks voksne. Bådene har fuld tank (nok til mange timers sejlads) og redningsveste. Pris ca. 200 SEK pr. time og gælder 1-6 passagerer.

Hvis du vil leje en båd, kan du enten - ved ankomst til havnen - spørge nogen om, hvem du skal kontakte. Eller, hvis du vil booke hjemmefra, kan du kontakte Båstad Turistbyrå (se Links), som kan hjælpe med at komme i kontakt med bådudlejeren.

Lej en lille fiskerbåd i Kattvik havn

Kattvik havn


Overnat på B&B i nærheden

Fem minutters gang fra Kattvik havn, på den smukke kystvej, ligger Delfin Bed & Breakfast, hvor du kan overnatte, se Delfin Bed & Breakfast

SE OGSÅ

Lystfiskeri i Sverige